Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 002 vedrørende etablering af gavlvinduer

Ballerup Kommune meddelte den 29. november 2017 dispensation fra lokalplan nr. 002 til etablering af gavlvinduer i den østvendte gavltrekant på en ejendom. Lokalplanen, vedtaget i 1978, har til formål at sikre området til lav boligbebyggelse med særlig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø. Ifølge lokalplanens § 7.10 er vinduer i østvendte gavltrekanter ikke tilladt.

Ansøgnings- og klageforløb

Kommunen modtog ansøgning om gavlvinduer den 1. august 2017 og foretog naboorientering efter Planlovens § 20. En nabo indsendte indsigelse og klagede efterfølgende til Planklagenævnet den 18. december 2017 over kommunens dispensation. Klagen blev modtaget af nævnet den 24. januar 2018.

Klagerens hovedanbringender

Klageren anførte primært, at kommunen manglede hjemmel til at dispensere, da vinduerne ville medføre væsentlige indbliksgener. Desuden mente klageren, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren henviste til:

• At lokalplanen klart forbød vinduer i østvendte gavltrekanter.
• En tidligere dispensation fra 2016 for et ovenlysvindue på samme ejendom, hvor kommunen stillede vilkår om matteret glas for at undgå indbliksgener. Klageren mente, at et lignende vilkår burde stilles her.
• En afgørelse fra 1984, hvor kommunen afslog en lignende ansøgning om gavlvinduer på samme ejendom, samt afslag på dispensationer til overskridelse af byggelinjer på klagerens egen ejendom i 2005 og 2015, mens andre ejendomme havde fået dispensation. Klageren mente, at dette var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
• At kommunens skønsmæssige vurdering af indbliksgener var forkert, da gavlen vender direkte mod klagerens hus og have.

Kommunens bemærkninger

Ballerup Kommune begrundede dispensationen med, at den ikke var i strid med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser. Kommunen vurderede, at indbliksgenerne ikke var væsentlige, da parcelhuset respekterer byggeretten og er placeret ca. 8,5 meter fra naboskel. Vedrørende vilkåret om mattering fra 2016 anførte kommunen, at det var et badeværelsesvindue, hvor mattering typisk anvendes for ejerens egen skyld. Angående lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at der siden 1984 er sket en ændring af den tidligere restriktive praksis, baseret på en udskiftning af kommunalbestyrelsens medlemmer, som nu ønsker at imødekomme ansøgers ønsker inden for lovens rammer. Denne lempeligere praksis afspejles også i en dispensation givet til en anden ejendom omfattet af samme lokalplan. Kommunen fandt ikke, at afslagene på byggelinjedispensationer var sammenlignelige sager.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ballerup Kommunes afgørelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål, herunder om kommunen har haft hjemmel til at dispensere fra lokalplanen, og om almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen er overholdt, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser eller hensigtsmæssigheden af en dispensation, herunder spørgsmål om væsentlige indbliksgener. Et klagepunkt vedrørende en tidligere afgørelse fra 2000 blev afvist, da klagefristen var overskredet, jf. Bekendtgørelse om Planklagenævnet § 2, stk. 1.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelse i § 7.10, der forbyder vinduer i østvendte gavltrekanter, er bindende, jf. Planlovens § 18. Etablering af de ansøgte gavlvinduer var ikke i overensstemmelse med lokalplanen og krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.10 ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende, ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der ikke var andre holdepunkter for at anse den for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.10, jf. Planlovens § 19.

Vilkår for dispensation

Spørgsmålet om, hvorvidt der burde have været stillet vilkår om matterede vinduer, blev anset for et spørgsmål om hensigtsmæssighed for klageren. Da kommunen i vidt omfang har skønsmæssig frihed til at stille vilkår i en dispensation, jf. Planlovens § 55, og nævnet ikke kan prøve hensigtsmæssighed, kunne dette klagepunkt ikke behandles.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen havde oplyst, at praksis for håndhævelse af lokalplanbestemmelserne var ændret siden 1984, hvilket er sagligt begrundet i en ændret politisk vilje. Derfor var dispensationen i den aktuelle sag ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling sammenlignet med afslaget i 1984. Desuden fandt nævnet, at sagerne om byggelinjer, som klageren henviste til, ikke var sammenlignelige med den aktuelle sag om gavlvinduer.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.