Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra byplanvedtægt og håndhævelse af servitut vedrørende opførelse af skur og drivhus

Kolding Kommune afslog den 20. november 2017 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 20A for opførelse af et fritliggende skur og drivhus på ejendommen [adresse1]. Kommunen traf samtidig afgørelse om at håndhæve en tinglyst servitut, der forbyder det ansøgte.

Baggrund for ansøgningen

Klageren ansøgte den 24. august 2017 om tilladelse til at opføre et sammenbygget skur (6 m²) og drivhus (8,6 m²), i alt 14,6 m², på [adresse1]. Bygningen skulle placeres i baghavens syd-østlige hjørne med 2,5 m til nabohaven mod øst og 3 m til bagboen mod syd. Ejendommen er en del af en rækkehusbebyggelse på en storparcel og er omfattet af byplanvedtægt nr. 20A fra 1973, delområde B, samt en deklaration (servitut) af 31. januar 1977.

Kommunens begrundelse for afslag

Kolding Kommune begrundede afslaget med, at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens § 2.3 og § 5.2, som kræver, at bebyggelse kun må opføres efter en samlet bebyggelsesplan. Kommunen vurderede, at dispensation ville stride mod vedtægtens principper, og at skuret/drivhuset kun kunne realiseres via en ny samlet plan for fritliggende udhuse.

Kommunen håndhævede desuden servitutten efter Planloven § 43. Kommunen vurderede, at servitutten kun tillader opførelse af én garage eller udhusbygning pr. parcel, og at udvidelse af udhuse skal ske i forlængelse af carport eller garage. Da der allerede var 7 sammenbyggede boliger med tilhørende carport/garage eller udhus, og det ansøgte var fritliggende, fandt kommunen det i strid med servitutten.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at afvise ansøgningen, da det ansøgte skur/drivhus var i overensstemmelse med både byplanvedtægten og servitutten. Klageren anførte, at servitutten ikke forbød fritliggende småhuse, og at det ansøgte ikke var i strid med servituttens § 3.3, da det opfyldte byggelovens højde- og afstandsbestemmelser og ikke skulle opføres i skel til stiarealer eller parkområder.

Kolding Kommune fastholdt, at byplanvedtægtens krav om en samlet bebyggelsesplan var afgørende for at fastholde en fælles linje i området. Kommunen oplyste, at en tidligere tilladelse til et udhus i 2015 var givet ved en fejl og ikke skulle danne præcedens. Kommunen gentog, at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens § 2.3 og § 5.2 samt servitutten, da der allerede var udhuse, og det ansøgte var fritliggende.

Planklagenævnet ophævede Kolding Kommunes afgørelse af 20. november 2017 om afslag på dispensation fra byplanvedtægt nr. 20A og afgørelsen om forbud efter servitutten. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence