Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Kolding Kommune afslog den 20. november 2017 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 20A for opførelse af et fritliggende skur og drivhus på ejendommen [adresse1]. Kommunen traf samtidig afgørelse om at håndhæve en tinglyst servitut, der forbyder det ansøgte.
Klageren ansøgte den 24. august 2017 om tilladelse til at opføre et sammenbygget skur (6 m²) og drivhus (8,6 m²), i alt 14,6 m², på [adresse1]. Bygningen skulle placeres i baghavens syd-østlige hjørne med 2,5 m til nabohaven mod øst og 3 m til bagboen mod syd. Ejendommen er en del af en rækkehusbebyggelse på en storparcel og er omfattet af byplanvedtægt nr. 20A fra 1973, delområde B, samt en deklaration (servitut) af 31. januar 1977.
Kolding Kommune begrundede afslaget med, at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens § 2.3 og § 5.2, som kræver, at bebyggelse kun må opføres efter en samlet bebyggelsesplan. Kommunen vurderede, at dispensation ville stride mod vedtægtens principper, og at skuret/drivhuset kun kunne realiseres via en ny samlet plan for fritliggende udhuse.
Kommunen håndhævede desuden servitutten efter Planloven § 43. Kommunen vurderede, at servitutten kun tillader opførelse af én garage eller udhusbygning pr. parcel, og at udvidelse af udhuse skal ske i forlængelse af carport eller garage. Da der allerede var 7 sammenbyggede boliger med tilhørende carport/garage eller udhus, og det ansøgte var fritliggende, fandt kommunen det i strid med servitutten.
Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at afvise ansøgningen, da det ansøgte skur/drivhus var i overensstemmelse med både byplanvedtægten og servitutten. Klageren anførte, at servitutten ikke forbød fritliggende småhuse, og at det ansøgte ikke var i strid med servituttens § 3.3, da det opfyldte byggelovens højde- og afstandsbestemmelser og ikke skulle opføres i skel til stiarealer eller parkområder.
Kolding Kommune fastholdt, at byplanvedtægtens krav om en samlet bebyggelsesplan var afgørende for at fastholde en fælles linje i området. Kommunen oplyste, at en tidligere tilladelse til et udhus i 2015 var givet ved en fejl og ikke skulle danne præcedens. Kommunen gentog, at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens § 2.3 og § 5.2 samt servitutten, da der allerede var udhuse, og det ansøgte var fritliggende.
Planklagenævnet ophævede Kolding Kommunes afgørelse af 20. november 2017 om afslag på dispensation fra byplanvedtægt nr. 20A og afgørelsen om forbud efter servitutten. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet fastslog, at bestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter er bindende, jf. Planloven § 18. Dog kan supplerende planer, som ikke er vedtaget efter planlovens procedure med offentlig inddragelse (svarende til Byplanlovens § 7), ikke tillægges retsvirkning. Byplanvedtægtens § 3.2 og § 5.2 fastsætter, at bebyggelse kun må opføres efter en samlet bebyggelsesplan, der skal fastlægges i tillæg til vedtægten. Da en sådan bebyggelsesplan ikke indgår i selve byplanvedtægten og ikke er vedtaget med offentlig inddragelse, kan disse bestemmelser ikke håndhæves som bindende. Kommunen havde derfor ikke hjemmel i byplanvedtægtens § 3.2 og § 5.2 til at give afslag på dispensation. Nævnet ophævede derfor kommunens afslag på dispensation fra disse bestemmelser og hjemviste sagen til kommunen for at vurdere, om skuret/drivhuset kræver dispensation fra andre bestemmelser i byplanvedtægten eller er umiddelbart tilladt.
Kommunen kan håndhæve privatretlige servitutter efter Planloven § 43, hvis servitutten omhandler forhold, der kan reguleres i en lokalplan, f.eks. bebyggelsers beliggenhed, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 6. En forudsætning for et påbud eller forbud er, at servitutbestemmelsen er klart og præcist formuleret, og at dens overholdelse utvivlsomt er af offentlig interesse, samt at der ikke er rimelig tvivl om, at servitutten er tilsidesat.
Nævnet vurderede servituttens § 3.3, som fastsætter, at der indtil 1 m fra matrikulært skel må opføres én garage eller udhusbygning. Nævnet fandt, at denne bestemmelse alene regulerer placering tæt på matrikulært skel og ikke det samlede antal udhusbygninger på parcellen eller placeringer mere end 1 m fra skel. Da det ansøgte skur/drivhus ønskes placeret 3 m fra matrikulært skel, er det ikke omfattet af servituttens § 3.3.
Vedrørende servituttens § 3.6, som angiver, at

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev indsendt af ejendommens ejer via Kolding Kommune.
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at kræve et ulovligt skur fjernet. Kl...
Læs mere
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere