Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud om at sløjfe egen boring og tilslutte sig vandværk grundet for højt nitratindhold

Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes påbud af 14. september 2017 til en ejendomsejer om permanent at ophøre med brugen af en privat drikkevandsboring, tilslutte ejendommen til et alment vandværk og sløjfe boringen. Påbuddene blev givet på baggrund af gentagne målinger af forhøjet nitratindhold i drikkevandet, som overskred grænseværdien på 50 mg/l, med målinger på op til 96,7 mg/l.

Norddjurs Kommune begrundede påbuddet med en akut sundhedsrisiko for spædbørn og en vurdering af, at det høje nitratindhold skyldtes forurening af vandreservoiret fra dyrkede marker, uden udsigt til fremtidig forbedring. Embedslægen anbefalede ligeledes, at vandet ikke blev indtaget grundet sundhedsfare.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. oktober 2017 med følgende hovedpunkter:

• Tilslutningsomkostningen på 93.051,05 kr. blev anset for at være uforholdsmæssig og økonomisk uoverskuelig for pensionister.
• En årlig vandprøve blev foreslået som en passende foranstaltning til at overvåge nitratindholdet.
• Det blev anført, at andre kommuner tillader et nitratindhold på op til 100 mg/l under særlige forbehold.

Klageren oplyste, at han var bevidst om risikoen for spædbørn og derfor købte kildevand til børn og gæster.

Kommunens bemærkninger

Norddjurs Kommune fastholdt afgørelsen og bemærkede, at dårlig vandkvalitet med for højt nitratindhold havde været registreret siden 2002. Kommunen anførte, at tilslutningspriserne var baseret på faktiske omkostninger og i overensstemmelse med vandværkets godkendte takstblad. Kommunen henviste til sin vandforsyningsplan, der fastsætter, at alle borgere skal have adgang til uforurenet drikkevand, og at vedvarende overskridelser af kvalitetskrav kan føre til krav om tilslutning til almen vandforsyning. Kommunen bemærkede desuden, at administrationen var i overensstemmelse med klagenævnets praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse af 14. september 2017 om påbud om for bestandigt at ophøre med brugen af drikkevandsboringen på ejendommen og lade ejendommen tilslutte til det almene vandværk. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at påbud om sløjfning af et vandforsyningsanlæg efter Vandforsyningsloven § 36 ikke kan påklages til nævnet, jf. Vandforsyningsloven § 76, nr. 3.

Begrundelse for stadfæstelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Norddjurs Kommune var forpligtet til at træffe foranstaltninger efter Vandforsyningsloven § 62, stk. 1, jf. Vandforsyningsloven § 62, stk. 4, da kommunen og embedslægen havde vurderet, at drikkevandet var sundhedsfarligt. Nævnet lagde vægt på, at påbuddet var i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan om adgang til uforurenet drikkevand, og at der ikke var udsigt til forbedring af vandkvaliteten.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens påbud om tilslutning til vandværket efter Vandforsyningsloven § 29, stk. 3. Nævnet vurderede, at det lå inden for kommunens opgave at tilstræbe forsyning fra almene vandforsyningsanlæg, og at der var proportionalitet mellem den påviste vandkvalitet og de omkostninger, klageren ville blive pålagt ved tilslutning. Klagerens anbringende om, at andre kommuner tillader højere nitratindhold, kunne ikke føre til et andet resultat.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningsloven § 81, stk. 1.