Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om manglende oprensning af vandløb – IKKE MEDHOLD

Dato

9. april 2021

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

NBL - beskyttede naturtyperVandløbsloven

Højdepunkt

IKKE MEDHOLD i klage over afgørelse om, at der ikke foretages oprensning af vandløbstrækningen

Sagen omhandler en klage indgivet af en privat part over en kommunes afgørelse om ikke at foretage oprensning af en specifik vandløbstrækning. Klageren argumenterede for nødvendigheden af oprensning for at sikre tilstrækkelig afvanding af tilstødende arealer. Kommunen havde imidlertid afvist anmodningen med den begrundelse, at vandløbet udgjorde en beskyttet naturtype, og at oprensning ville stride mod naturbeskyttelsesinteresser. Sagen er en genoptagelse af en tidligere sag, 21/10207, hvilket indikerer en forudgående behandling eller afgørelse i samme sagskompleks. Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med gældende lovgivning, særligt i lyset af bestemmelserne i Vandløbsloven vedrørende vandløbsvedligeholdelse og Naturbeskyttelsesloven om beskyttede naturtyper.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse om ikke at give klageren medhold i klagen over kommunens beslutning om manglende oprensning af vandløbstrækningen. Klagen blev dermed afvist. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. ### Nævnets vurdering af vandløbets status Nævnet lagde vægt på, at vandløbet var omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelsesloven § 3 som en beskyttet naturtype. Det blev vurderet, at en oprensning af vandløbet, som ønsket af klageren, ville medføre en væsentlig forringelse af vandløbets naturtilstand og dermed stride mod formålet med naturbeskyttelsesbestemmelserne. ### Afvejning af interesser Nævnet foretog en afvejning af klagerens interesse i afvanding og kommunens forpligtelse til at beskytte naturværdier. Selvom Vandløbsloven § 37 pålægger kommunen en vedligeholdelsespligt, skal denne pligt udøves under hensyntagen til andre lovgivningsmæssige krav, herunder naturbeskyttelseslovgivningen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse om ikke at foretage oprensning var berettiget, da hensynet til den beskyttede naturtype vejede tungere end hensynet til klagerens afvandingsbehov i den konkrete situation. Der blev ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

Lignende afgørelser