Afgørelse om lovliggørende dispensation til delvis oprensning af beskyttet sø og nedlæggelse af beskyttet mose

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende en beskyttet sø og mose på matr. nr. [F1] Danstrup by, Asminderød. Ejendommen, der er beliggende i landzone, indeholder en mose på ca. 3.540 m² og en sø på ca. 357 m², som begge er registreret som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.

Fredensborg Kommune besigtigede området i juli 2016 efter en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Det blev konstateret, at ca. 750 m² af mosen var inddraget i markdriften, og at søen var delvist oprenset med stejle brinker. Kommunen havde tidligere besigtiget området i 2010 og noteret behov for oprensning af søen.

Kommunen traf afgørelse den 6. juni 2017. De meddelte afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af mosearealet og påbød retablering. Samtidig meddeltes lovliggørende dispensation til delvis oprensning af søen, da kommunen vurderede, at en fuldstændig oprensning ville være naturforbedrende. Der blev dog også meddelt påbud om at oprense den resterende del af søen og etablere brinker med en hældning på 1:5 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 75, stk. 5.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 22. juni 2017. Klager anførte, at det ryddede område ikke havde karakter af beskyttet mose, at der ikke var foretaget tilstandsændringer i søen, og at der ikke var hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at påbyde oprensning af den resterende del af søen. Klager erkendte at have ryddet mosearealet, men fastholdt, at det aldrig havde været mose, og at søen oprindeligt var en kanal, der var vokset til.

Fredensborg Kommune fastholdt, at afgørelsen var i overensstemmelse med en aftale indgået med klager, og at oprensning af søen var klagers eget ønske. Kommunen afviste desuden, at mosearealet var udlagt til brak.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Søen

MFKN var enig med kommunen i, at der var foretaget en dispensationskrævende tilstandsændring i den beskyttede sø. Dette blev baseret på luftfotos, der viste en tydelig forandring i søens vandspejl efter en oprensning i 2016. Nævnet konstaterede dog, at kommunens påbud om oprensning af den del af søen, hvor der ikke var foretaget tilstandsændringer, var uden lovhjemmel. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 giver kun hjemmel til at påbyde ulovlige tilstandsændringer bragt tilbage til oprindelig tilstand, ikke til vedligeholdende eller naturforbedrende tiltag.

MFKN ophævede derfor kommunens afgørelse om påbud om oprensning af søen. Samtidig ophævede nævnet den lovliggørende dispensation til delvis oprensning af søen og hjemviste denne del til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal vurdere, om dispensation til delvis oprensning ville være meddelt, hvis der var ansøgt herom forud for indgrebet.

Mosen

MFKN fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering af, at der på matriklen forekommer en beskyttet mose på ca. 3.540 m². Nævnet lagde vægt på, at mosearealet ligger i en naturlig lavning med ferskvandstørv, og at kommunen ved besigtigelse i 2010 havde observeret typisk mosevegetation. Luftfotos viste desuden, at moseområdet havde haft en uændret afgrænsning siden 1995.

Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af mosen. Nedlæggelsen havde medført en umiddelbar forringelse af moseområdet, og klagers ønske om mere hensigtsmæssig jordbrugsmæssig udnyttelse var ikke tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. En sådan dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede derfor Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af den beskyttede mose.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2.