Stadfæstelse af afslag på dispensation til genopdyrkning af arealer på beskyttet hede

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Herning Kommunes afslag på dispensation til genopdyrkning af arealer på beskyttet hede. Sagen omhandlede ejendommen matr. nr. [matrikel1] Heden, Timring, hvor klager ønskede at genopdyrke areal A og B.

Sagens baggrund

Arealerne A og B støder op til en stor hede, der er omfattet af fredningen ved Trehøje fra 1951, og er vejledende registreret som beskyttet hede i Danmarks Miljøportal siden 2015. I februar 2016 gjorde Herning Kommune ejere af § 3-beskyttede arealer opmærksom på registreringen. Klager henvendte sig herefter til kommunen for at få afklaring på dyrkningsmulighederne.

Herning Kommunes afgørelse

Efter en besigtigelse i maj 2017, hvor kommunen observerede bølget bunke, hedelyng og andre hedeplanter, vurderede Herning Kommune, at arealerne A og B var hede og dermed omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Kommunen afslog ansøgningen om dispensation til genopdyrkning, da der ikke forelå et "særligt tilfælde". Kommunen lagde vægt på arealernes placering i en stor hede af stor naturmæssig, rekreativ og landskabelig værdi samt fredningens formål om at bevare naturtilstanden.

Klagers argumenter

Klager påklagede afgørelsen den 12. juni 2017 og anførte, at kommunens registrering af arealerne som beskyttet hede var forkert. Klager mente, at areal A primært var græsareal og havde været agerjord, og at størstedelen af areal B havde samme sammensætning. Klager bestred, at arealerne var omfattet af et dyrkningsforbud ifølge fredningskendelsen fra 1951 og anførte, at forekomsten af hedeplanter skyldtes frøspredning. Klager mente desuden, at kommunen havde fejlfortolket luftfotos.

Herning Kommunes bemærkninger til klagen

Herning Kommune fastholdt, at fredningskendelsen ikke var til hinder for registreringen af arealerne som hede. Kommunen erkendte, at arealerne fremstod som græshede, men påpegede, at luftfotos fra 1999-2006 indikerede en mere udbredt dværgbuskvegetation tidligere. Kommunen fremhævede, at vejledningen til naturbeskyttelsesloven ikke kræver, at græsheder skal have udviklet sig fra dværgbusk-heder for at være beskyttet, og at areal A indeholdt dværgbuske og tyttebær, mens areal B var domineret af hedelyng. Kommunen bemærkede også, at arealerne grænser direkte op til den store Trehøje Hede.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til genopdyrkning af arealerne. Nævnet behandlede to hovedspørgsmål: korrektheden af registreringen som beskyttet hede og grundlaget for dispensation.

Korrekthed af registrering som beskyttet hede

Nævnet gennemgik luftfotos fra 1992-2017 og fandt, at arealerne allerede var beskyttet hede før en kortvarig omlægning i 2004. Nævnet lagde vægt på, at de observerede planter var karakteristisk hedevegetation, tilpasset primært tørre, næringsfattige vækstforhold, hvilket understøttede kommunens vurdering af, at der var tale om en beskyttet hede i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Grundlag for dispensation

Nævnet vurderede, at der ikke forelå "særlige tilfælde", som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet henviste til lovens forarbejder og fast praksis, som fastslår, at væsentlige jordbrugs- eller økonomiske interesser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at begrunde dispensation. Det kræver, at området er uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller at indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden.

Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte projekt udelukkende havde jordbrugs- og økonomiske formål, og at genopdyrkning ikke har en naturforbedrende funktion. Arealet blev ikke anset for at være uden fredningsmæssig interesse. Desuden ville en dispensation kunne skabe uønsket præcedens. Klagerens argument om fredningskendelsen fra 1951 kunne ikke føre til et andet resultat, da der var indfundet en ny beskyttelsestilstand på arealet.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.