Afgørelse om fredning og fredningserstatning for Møllebakken - Ærøskøbings Markjorder

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klagesag vedrørende Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 30. december 2014 om fredning af Møllebakken - Ærøskøbings Markjorder i Ærø Kommune. Fredningssagen blev rejst i september 2013 af Danmarks Naturfredningsforening med det primære formål at sikre en klar grænse mellem Ærøskøbing og de omgivende åbne landbrugsarealer, idet landskabet rummer en væsentlig kulturhistorisk værdi som en historisk afgrænsning mellem middelalderby og kulturlandskab. Fredningsområdet dækker ca. 18,2 hektar, fordelt på to delområder, og berører syv lodsejere, hvoraf klager ejer ca. 15 hektar.

Fredningsforslaget sigter mod at bevare landskabet som et åbent landbrugslandskab uden slørende bebyggelse og anlæg, med et unikt indkig til den historiske bygrænse og udsigt over øhavet. Det er også hensigten at forbedre offentlighedens adgang til området. Området er anerkendt for sin internationale betydning, herunder modtagelse af Europa Nostra Prisen og omtale som et potentielt UNESCO verdensarvsområde.

Klagerens indsigelser og krav

Klageren, en af de berørte lodsejere, påklagede fredningsnævnets afgørelse med flere hovedpunkter:

• Bebyggelse på matrikel [matrikel1]: Klager ønskede tilladelse til at bebygge arealet eller at det blev udtaget af fredningen, idet han mente, at bebyggelse ikke ville genere fredningens formål og henviste til en forventningsværdi, da arealet tidligere var annonceret som byggegrund.
• Parkeringsplads på matrikel [matrikel2]: Klager ønskede tilladelse til at etablere en parkeringsplads på en del af arealet, som tidligere var udlagt til dette formål i lokalplan 9-5. Han argumenterede for behovet for flere parkeringspladser i Ærøskøbing og mente, at en smuk parkeringsplads kunne anlægges uden at skæmme udsigten.
• Erstatning: Klager fastholdt krav om erstatning på 15 kr. pr. m² for matrikel [matrikel1] og dele af matrikel [matrikel2] på grund af forventningsværdi. For delområde B krævede han en tillægserstatning på 10.000 kr. pr. ha for forbud mod afgrøder over 1,40 m, og yderligere erstatning for inddragelse af areal til levende hegn langs matrikel [matrikel3].

Fredningsnævnet havde tilkendt en samlet erstatning på 146.740 kr. til klageren, men afviste erstatning for forventningsværdi vedrørende byggeri og parkeringsplads, da arealerne lå i landzone uden gældende byggeplaner. Nævnet fastsatte erstatning for delområde A til 3.700 kr. pr. ha og for delområde B til 3.700 kr. pr. ha med tillæg af 6.000 kr. pr. ha, samt 29.400 kr. for anlæg af stier.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 40 og Naturbeskyttelseslovens § 39, og ændrede Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 30. december 2014 på visse punkter, mens andre blev stadfæstet.

Fredningsbestemmelser og afgrænsning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholdt, at matrikel [matrikel1] og dele af matrikel [matrikel2] skulle forblive en del af fredningen. Nævnet lagde vægt på, at disse arealer er afgørende for at fastholde fredningsområdet som et historisk og kulturhistorisk område, der skal sikres mod bebyggelse og anlæg. Klagerens argumenter om forventningsværdi og behov for parkeringspladser blev ikke fundet tilstrækkelige til at ændre fredningens afgrænsning eller bestemmelser.

Nævnet ændrede dog fredningsbestemmelsernes § 6 om offentlighedens adgang for at præcisere, at plejemyndigheden skal etablere og vedligeholde stier, herunder adgang til stien syd for matrikel [matrikel5], og at nødvendige terrænændringer kan gennemføres. Desuden blev muligheden for beplantning ved stiforløb langs Smedevejen bortfaldet, da det ville begrænse udsynet over det åbne kulturlandskab. Fredningens § 8 om ophævelse af servitutter blev ophævet, da det alene er Ærø Kommune, der kan træffe beslutning om aflysning af servitutterne.

Erstatningsudmåling

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Fyns afgørelse om erstatning til klageren. Nævnet var enig i, at der ikke skulle tilkendes erstatning for klagerens forventning om at kunne bebygge matrikel [matrikel1] eller etablere parkeringsplads på dele af matrikel [matrikel2], da arealerne ligger i landzone uden gældende planer, der tillader sådanne formål. Det blev også fastslået, at frijordstatus ikke berettiger yderligere erstatning.

Tillægserstatningen på 6.000 kr. pr. ha for forbud mod dyrkning af afgrøder og beplantning over 1,40 m i delområde B blev fastholdt, da den var i overensstemmelse med nævnets praksis. Klagerens henvisning til en tidligere afgørelse blev afvist som ikke sammenlignelig. Erstatningen for anlæg af ny sti på dele af matrikel [matrikel4] på 60 kr. pr. løbende meter blev også fastholdt, da der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en højere erstatning.

Nævnet bemærkede, at fredningsnævnet havde anvendt en grundtakst på 3.700 kr. pr. ha, selvom den korrekte takst for 2014 var 3.500 kr. pr. ha. På grund af beløbets størrelse og hensynet til andre lodsejere, der ikke havde påklaget afgørelsen, fandt nævnet dog ikke anledning til at ændre den fastsatte grundtakst.

Omkostningsgodtgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsatte en godtgørelse på 9.600 kr. for sagkyndig bistand til klageren, jf. Naturbeskyttelseslovens § 47. Beløbet blev udbetalt til klagerens advokat.