Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Hedensted Kommunes afslag på aktindsigt i sag om [virksomhed1] og [virksomhed2]

En journalist anmodede Hedensted Kommune om aktindsigt i alt materiale, herunder mails, notater og referater, vedrørende havbrugene [virksomhed1] og [virksomhed2]. Anmodningen omhandlede angivelige urigtige årsindberetninger og overskridelse af tilladelser for foderforbrug og fiskeopdræt. Kommunen havde angiveligt erkendt dette på møder med [virksomhed1].

Kommunens afslag på aktindsigt

Hedensted Kommune afslog aktindsigten den 26. juli 2018 med henvisning til, at materialet indgik i en straffesag, jf. Offentlighedslovens § 19, stk. 1. Kommunen fastholdt, at sagen var undtaget fra aktindsigt, så længe den var under politimæssig efterforskning eller retslig behandling. Kommunen vurderede også anmodningen efter Miljøoplysningsloven og henviste til 1985-offentlighedslovens § 2.

Klagerens argumenter

Journalisten påklagede afgørelsen den 31. juli 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at anmodningen ikke vedrørte en straffesag, men derimod materiale produceret eller modtaget af kommunen, såsom mødereferater og mails. Klageren fremhævede desuden, at kommunen allerede havde udtalt sig offentligt om sagen, blandt andet i en pressemeddelelse, og at det ikke var kommunens opgave at vurdere selvinkriminering eller dokumenters væsentlige betydning for offentligheden.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune oplyste, at afslaget kun vedrørte dokumenter opstået efter politiets efterforskning var påbegyndt, da klageren tidligere havde fået aktindsigt i øvrige sager. Kommunen bemærkede, at dele af de fremsendte data kunne have karakter af selvinkriminering, og at spørgsmål herom skulle indgå i vurderingen af aktindsigt, jf. Retssikkerhedslovens § 10. Kommunen anførte endvidere, at en væsentlig del af dokumenterne var intern korrespondance, og at de indhentede data endnu ikke var endeligt vurderet. Kommunen mente ikke, at dokumenterne havde væsentlig betydning for offentligheden, så længe de ikke var validerede eller havde ført til en konklusion, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Hedensted Kommunes afslag på aktindsigt.

Nævnets kompetence

Nævnet henviste til Miljøoplysningslovens § 4, stk. 6 og Offentlighedslovens § 37, stk. 1, som fastslår, at en førsteinstans' afgørelse om aktindsigt ikke kan påklages til en klageinstans, hvis den materielle sag ikke er undergivet klageadgang. Sagen omhandlede Hedensted Kommunes tilsyn med havbrugenes overholdelse af miljøgodkendelser, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, nr. 2. Afgørelser truffet i forbindelse med konstatering af ulovlige forhold, herunder forvarsel og forbud mod fortsat drift i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, er tilsynsafgørelser, der ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.

EU-direktivets betydning

Nævnet vurderede, om klageren havde ret til at få sagen behandlet af nævnet efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2013 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF artikel 6, stk. 1. Nævnet bemærkede, at en eventuel klage over kommunens udøvelse af tilsyn henhører under Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens kapitel VI. Nævnet fandt, at direktivet ikke kræver, at sagen revurderes eller prøves af et uafhængigt klagenævn, da klageren har adgang til at få sagen prøvet af en anden offentlig myndighed.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen over aktindsigt.