Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En journalist anmodede den 29. januar 2018 Metroselskabet I/S om aktindsigt i beslutningsgrundlaget for udvidelsen af den eksisterende metro i København. Anmodningen omfattede bestyrelsesnotater, interne analyser/beregninger, eksterne analyser og en præsentation til Københavns Kommune om kapacitetsudfordringer og -udvidelser.
Metroselskabet I/S afviste oprindeligt aktindsigt den 9. februar 2018 og meddelte den 2. marts 2018 afslag på aktindsigt i eksterne analyser og bestyrelsesnotater. Afslaget blev begrundet med, at notaterne var interne, og at offentliggørelse ville forringe Metroselskabet I/S' forhandlingsposition ved fremtidige udbud, jf. Offentlighedsloven § 23, stk. 1 og Offentlighedsloven § 33. Metroselskabet I/S afviste også ekstraheringspligten efter Offentlighedsloven § 34.
Klageren påklagede afgørelsen den 21. marts 2018 og anførte, at dokumenterne indeholdt miljøoplysninger omfattet af Miljøoplysningsloven § 3, da metroens kapacitet påvirkede fravalg af bil og dermed forurening. Klageren bestred også, at der var tale om forretningshemmeligheder, da dele af oplysningerne allerede var offentliggjort, og at Metroselskabet I/S havde overskredet sagsbehandlingstiden, jf. Offentlighedsloven § 36, stk. 2.
Metroselskabet I/S revurderede afgørelsen den 23. april 2018, men fastholdt afslaget. Selskabet vurderede, at de fem eksterne analyser ikke indeholdt miljøoplysninger, og at bestyrelsesnotaterne var interne dokumenter omfattet af Offentlighedsloven fra 1985 § 7 og Offentlighedsloven § 23. Metroselskabet I/S mente ikke, at dokumenterne kunne udleveres efter Offentlighedsloven § 26 eller Offentlighedsloven fra 1985 § 8, da selskabet ikke "afgør sager". Selskabet vurderede desuden, at offentliggørelse ville skade dets forhandlingsposition, og at ekstrahering efter Offentlighedsloven § 28 og Offentlighedsloven § 29 ikke var mulig, da det resterende indhold ikke ville være forståeligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende afslag på aktindsigt og sagsbehandlingstid.
Nævnet fastslog, at Metroselskabet I/S er omfattet af Miljøoplysningsloven § 1, stk. 2, da selskabet varetager funktioner, der kan påvirke miljøet, og er underlagt offentlig kontrol via offentligt ejerskab, jf. Lov om Metroselskabet I/S og § 1 og Lov om Metroselskabet I/S og § 8, stk. 1. Nævnet vurderede, at oplysningerne i bestyrelsesnotaterne og de eksterne analyser er miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, da de vedrører processen for kapacitetsudvidelse af metroen, herunder tekniske, driftsmæssige og økonomiske forhold, som udgør foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer. Denne brede fortolkning er i overensstemmelse med praksis fra EU-Domstolen, bl.a. i sag C-321/96, Mecklenburg.
Nævnet fandt, at bestyrelsesnotaterne er interne arbejdsdokumenter efter Offentlighedsloven fra 1985 § 7, da de er udarbejdet til brug for Metroselskabet I/S' beslutning om kapacitetsudvidelse. De er heller ikke omfattet af Offentlighedsloven fra 1985 § 8. Dog skal der i sager om aktindsigt i miljøoplysninger foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne i at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet vurderede, at klagerens interesse i aktindsigt vejede tungere end Metroselskabet I/S' interesse i at afslå udlevering, især da klageren er journalist, og dokumenterne ikke vurderes at kunne skade selskabet. Sagen blev derfor hjemvist til Metroselskabet I/S med henblik på udlevering af bestyrelsesnotaterne, medmindre selskabet kan godtgøre, at de skal undtages efter en anden bestemmelse.
Metroselskabet I/S havde undtaget de eksterne analyser med hjemmel i Offentlighedsloven § 33, hvilket nævnet fandt var et forkert retsgrundlag, da Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 henviser til Offentlighedsloven fra 1985 § 13, stk. 1. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling, da Metroselskabet I/S ikke havde foretaget en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 for de eksterne analyser. Metroselskabet I/S skal foretage en konkret og restriktiv afvejning, hvor samfundets interesse i offentliggørelse vejer tungt. Selskabet skal også overveje meroffentlighedsprincippet, jf. Offentlighedsloven fra 1985 § 4, stk. 1 og Offentlighedsloven § 14. En eventuelt fornyet afgørelse om afslag skal ledsages af en konkret begrundelse og klagevejledning, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 4.
Nævnet fandt, at klagen over sagsbehandlingstiden kunne behandles efter Offentlighedsloven § 39, stk. 1, da denne lov medfører en bedre retsstilling for aktindsigt i miljøoplysninger, og miljøoplysningsloven er en minimumslov. Nævnet vurderede, at Metroselskabet I/S' sagsbehandlingstid fra anmodningstidspunktet den 29. januar 2018 til afgørelsen den 2. marts 2018 var for lang, idet dokumenternes omfang og karakter ikke kunne begrunde en så lang sagsbehandlingstid.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Metroselskabet I/S’ afgørelse af 23. april 2018 om afslag på aktindsigt i bestyrelsesnotater og eksterne analyser om kapacitetsudvidelse af eksisterende metro (M1 og M2) og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende retssager om opkrævning af tilslutningsbidrag.
Klager anmodede den 8. februar 2021 om aktindsigt i alt materiale relateret til en specifik faktura fra Vordingborg Spildevand A/S. Vordingborg Forsyningsservice A/S afviste anmodningen den 22. februar 2021 med henvisning til, at dokumenterne var brevveksling med en sagkyndig til brug i retssager, jf. den dagældende Offentlighedslovens § 27, nr. 4.
Selskabet argumenterede desuden for, at anmodningen ikke var omfattet af miljøoplysningsloven, da dokumenterne ifølge selskabet ikke indeholdt miljøoplysninger, og selskabet ikke havde beslutnings- eller myndighedskompetence inden for miljøområdet. De henviste også til, at klager allerede var i besiddelse af nogle dokumenter som bisidder i retssagerne og til chikanøse formål med henvisning til den dagældende . Afslag på meroffentlighed blev også givet, jf. den dagældende .
Ungeklimarådet lancerer i dag en ny rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tage reelt ansvar for det klimaaftryk, vi skaber gennem vores høje forbrug.
Forsvarsministeriets koncern har fået en fælles politik for kommunikation. Den er rammen for strategier og udvikling af kommunikation i alle myndigheder under Forsvarsministeriet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er 100 % kommunalt ejet og dermed underlagt offentlig kontrol.
Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholdt miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3, herunder oplysninger om tilslutningsbidrag i forbindelse med kloakering og spildevandsafledning. Dette falder ind under foranstaltninger, der påvirker miljøelementer, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.
Anmodningen skulle derfor behandles efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, som henviser til 1985-offentlighedsloven. Nævnet bemærkede, at 1985-offentlighedsloven ikke indeholder en ressourceregel svarende til den dagældende Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke var muligt.
Vedrørende undtagelsen for brevveksling med sagkyndige, jf. Offentlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 4 (1985-offentlighedsloven), vurderede nævnet, at korrespondance mellem Vordingborg Forsyningsservice A/S' advokat, sagsøgtes advokat og retten ikke var omfattet, da det ikke var korrespondance mellem myndigheden og en sagkyndig, men advokatens korrespondance som repræsentant.
De øvrige dokumenter, som var korrespondance mellem selskabet og dets advokat, var som udgangspunkt omfattet. Dog indeholdt flere af disse dokumenter faktuelle oplysninger om berammelsesdatoer og frister, som skulle udleveres, jf. Offentlighedslovens § 11, stk. 1. Endvidere skulle der foretages en konkret afvejning af interesser, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende gæsteprinci...
Læs mere