Afgørelse om manglende vedligeholdelse af Elverdamsåen

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Lejre Kommunes manglende vedligeholdelse af det offentlige vandløb, Elverdamsåen, på strækningen st. 0-649. Klager anførte, at åen ikke var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets bestemmelser, hvilket havde medført problemer med afvanding af tilstødende våde engarealer og oversvømmelser på landbrugsarealer.

Baggrund for klagen

Klager henvendte sig den 11. juli 2016 til Lejre Kommune vedrørende manglende vedligeholdelse af Elverdamsåen. Kommunen besigtigede arealerne i august og september 2016 og konstaterede tæt vegetation i åen samt våde tilstødende arealer. Kommunen tilkendegav, at en sænkning af vandstanden ville kræve dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, da Elverdamssøen og tilstødende arealer er omfattet af denne lov.

Klager fremsendte efterfølgende bemærkninger og en erstatningsopgørelse på 185.300 kr. for markskader og genetablering af dræn. Klager fastholdt, at vedligeholdelse ikke ville kræve dispensation, og at vandløbets bund var hævet med ca. en meter siden regulativets vedtagelse i 1993.

Lejre Kommunes afgørelse

Lejre Kommune traf den 15. februar 2018 afgørelse om, at Elverdamsåen på den pågældende strækning var vedligeholdt i overensstemmelse med det gældende regulativ fra 1993. Kommunen oplyste, at deres praksis for vedligeholdelse på strækningen st. 0-649 var en årlig gennemgang, hvor grene og affald fjernes, men uden grødeskæring eller oprensning. Dog var strækningen oprenset i 2008 efter en oversvømmelse. Kommunen afviste derfor klagers krav om erstatning og bemærkede, at en revision af regulativet var igangsat for at fastsætte en skikkelse eller vandføringsevne for strækningen.

Regulativets indhold

Regulativet for Elverdamsåen fra 1993 fastsætter, at strækningen st. 0-649 forløber i en stejlt afgrænset ådal med gode faldforhold, hvorfor oprensning ikke er nødvendig, og der er ikke fastsat en vandføringsevne. Vedligeholdelsen er begrænset til fjernelse af plastic, affald og større nedfaldne grene, der hindrer vandløbsdyrenes frie bevægelighed. Grødeskæring foretages som hovedregel ikke på denne strækning. Klager påpegede, at disse forhold ikke længere stemte overens med virkeligheden, da vandløbets bund var hævet, og der var sket oversvømmelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Lejre Kommunes afgørelse af 15. februar 2018. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde dokumenteret at have opfyldt sin vedligeholdelsespligt efter vandløbsloven på den påklagede strækning af Elverdamsåen.

Nævnets kompetence og det retlige grundlag

Nævnet bemærkede indledningsvist, at det ikke kan tage stilling til økonomiske spørgsmål vedrørende erstatningskrav i medfør af Vandløbslovens § 80, stk. 1. Sådanne spørgsmål skal indbringes for Taksationskommissionen. Sagen blev behandlet efter Vandløbslovens § 27, stk. 1, som fastslår, at vandløb skal vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet eller en afgørelse.

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. Vandløbslovens § 31. Regulativer for offentlige vandløb skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, jf. Vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1, samt om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb § 3, nr. 2.

Vurdering af regulativets lovlighed og vedligeholdelse

Nævnet konstaterede, at regulativet for Elverdamsåen ikke fastlagde krav til vandløbets dimensioner eller vandføringsevne på strækningen st. 0-649. Vedligeholdelsen var her begrænset til opgravning af aflejringer ved drænudløb og fjernelse af nedfaldne grene. Med henvisning til tidligere afgørelser og en ombudsmandsudtalelse fastslog nævnet, at der hverken efter den tidligere eller nugældende vandløbslov er hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som et naturvandløb uden fastsatte dimensioner eller vandføringsevne. Dette gjorde regulativets bestemmelser for den pågældende strækning i strid med Vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Da der var tale om et ulovligt naturvandløb uden fastsatte dimensioner eller vandføringsevne, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Lejre Kommune ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var foretaget en vedligeholdelse, som sikrede, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændredes, jf. Vandløbslovens § 27, stk. 1.

Konklusion og henstilling

Nævnet ændrede Lejre Kommunes afgørelse til, at kommunen ikke på afgørelsestidspunktet havde opfyldt sin vedligeholdelsespligt. Nævnet henstillede, at Lejre Kommune sikrer, at regulativet ændres, så den konkrete vandløbsstrækning bringes i overensstemmelse med Vandløbslovens § 12, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.