Direktør dømt for groft mandatsvig og systematisk hvidvask af 4,5 mio. kr.

Sagen omhandler en tidligere direktør (A) for et IT-selskab, som var tiltalt for groft mandatsvig og hvidvask begået over en periode på 18 måneder. Anklagemyndigheden hævdede, at A systematisk havde misbrugt sin stilling til at foretage uretmæssige overførsler og fakturere fiktive ydelser til selskabet, hvilket resulterede i et samlet tab på 4.5 millioner kroner. Beløbene blev efterfølgende kanaliseret gennem private og udenlandske konti.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod, at A havde begået groft mandatsvig efter Straffeloven § 280, da misbruget af beføjelser var sket i forbindelse med A's betroede stilling som direktør. Det blev anført, at handlingerne var af særligt grov karakter grundet det høje beløb og forbrydelsens systematik. Derudover var A tiltalt for hvidvask, da han havde skjult pengenes oprindelse ved at overføre dem videre til udlandet, jf. Straffeloven § 290a.

Forsvarets argumenter

Forsvaret påstod frifindelse for mandatsvig af grov karakter. Det blev anført, at selvom A erkendte at have overført pengene, var hensigten ikke permanent berigelse, men snarere et lån. Det blev argumenteret, at A havde til hensigt at tilbagebetale beløbet, og at handlingen i bedste fald burde bedømmes som almindeligt bedrageri, jf. Straffeloven § 279.

Forsvaret argumenterede desuden for, at A burde straffes mildere, idet den finansielle stress, som A var underlagt, skulle betragtes som en formildende omstændighed. Byretten havde tidligere idømt A 3 års fængsel, hvilket A ankede med påstand om formildelse eller betinget dom.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om skyld, men skærpede straffen fra 3 års fængsel til 4 års ubetinget fængsel.

Landsretten fandt, at der forelå groft mandatsvig, da A i sin egenskab af direktør bevidst og systematisk havde misbrugt sin tillid. Det blev understreget, at forbrydelsen var af særligt grov karakter, dels på grund af det betydelige beløb på 4,5 mio. kr., og dels fordi handlingerne var planlagte og gentagne.

Skærpende omstændigheder og strafudmåling

Retten lagde vægt på, at A havde udnyttet sin særlige stilling til at begå de kriminelle handlinger. Dette blev betragtet som en væsentlig skærpende omstændighed i henhold til Straffeloven § 81, stk. 1, nr. 5.

• Mandatsvig: Landsretten fandt, at elementerne i Straffeloven § 280 var opfyldt, og at den systematiske overførsel og de fiktive fakturaer beviste forsæt til uretmæssig vinding.