Stadfæstelse af afgørelse om beskyttet mose på trods af klage om manglende sammenhæng med andre beskyttede arealer

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 15. februar 2018. Kommunen havde fastslået, at et areal på [matrikel1], Birkenæs Gde., Østbirk, var en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Kommunen havde desuden meddelt afslag på dispensation til at bevare en dræning af mosen og påbudt, at dræningen skulle ophøre. Klageren, ejeren af ejendommen, påklagede afgørelsen den 6. marts 2018. Klageren anførte, at arealet ikke var omfattet af naturbeskyttelsesloven, da det hverken alene eller i mosaik med andre naturarealer dækkede 2.500 m2, og at kommunen derfor ikke havde hjemmel til påbuddet. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt arealet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som mose, herunder om der i arealet med bræmmen forekom et for mose naturligt dyre- og planteliv, samt om der var funktionel enhed mellem det omhandlede areal og beskyttede mosearealer mod nord og vest. Nævnet behandlede ikke kommunens dispensationsafslag og retableringspåbud.

Sagens baggrund og arealets karakteristika

Det omhandlede areal ligger på [matrikel1], Birkenæs Gde., Østbirk, i forbindelse med Traneholm Mose. Området er præget af lavbund og ligger i nærheden af vandløbene Døde Å og Gudenåen. Danmarks Miljøportal viser, at der i området er flere arealer registreret som beskyttet natur, herunder større mosearealer vest og nord for det omhandlede areal.

Tidligere besigtigelser og kommunens vurderinger

Horsens Kommune konstaterede ved en besigtigelse den 21. juni 2012, at arealet var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Arealet blev beskrevet som våd mose med rør- og ellesump, en artsrig vegetation med naturtypiske arter og levested for padder. Naturtilstanden blev estimeret til god. Der blev registreret 66 plantearter, herunder 28 "stjernearter".

I 2017 opstod der dialog mellem ejeren og kommunen om mosens beskyttelsesstatus. Kommunen besigtigede arealet igen den 16. august 2017 og blev opmærksom på, at arealer syd for Birknæsvej og vest og øst for mosen også var lavtliggende, vandpåvirkede og tilvokset i mosekarakteristiske planter. Kommunen tilrettede derfor registreringen af beskyttet natur til også at omfatte disse arealer, herunder en "bræmme" syd for Birknæsvej.

Kommunens afgørelse og klagerens indvendinger

Horsens Kommune meddelte den 15. februar 2018 påbud om tildækning af grøfter omkring mosen, idet den blev vurderet beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen begrundede beskyttelsen med, at mosen på luftfotos siden 1945 fremstod som et urørt naturområde, og at den i 2012 blev betegnet som våd mose med rør- og ellesump. Kommunen afviste klagerens argument om, at arealet var mindre end 2.500 m2 og ikke sammenhængende med andre naturarealer. Kommunen fastholdt, at mosen indgik i en funktionel enhed med andre mosearealer, som samlet dækkede mere end 2.500 m2. Påbuddet blev meddelt i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

Klageren fastholdt, at mosen ikke var beskyttet, og at mosaikreglen var fejlagtig anvendt, da mosearealet var adskilt af Birknæsvej og et jordstykke (bræmmen), der jordbearbejdes. Klageren anførte, at bræmmen blev sprøjtet ned ca. hvert andet år og derfor ikke havde vegetation. Horsens Kommune fastholdt, at bræmmen indgik i den beskyttede mose på grund af naturlig høj vandstand, karakteristisk plantesammensætning og driftshistorie, der godtgjorde beskyttelsen. Kommunen afviste, at bræmmen var omlagt hvert andet år baseret på luftfototolkning.

Supplerende bemærkninger og yderligere argumenter

Klageren henviste til tidligere kommunal sagsbehandling fra 2012, hvor kommunen accepterede, at et registreret engareal omkring mosen ikke var omfattet af beskyttelsen. Klageren argumenterede også, at Birknæsvej, som er befærdet, brød den funktionelle enhed mellem mosearealerne. Kommunen fastholdt, at Birknæsvej ikke brød mosaikken, da den var en smal og lidt befærdet grusvej i et større lavbundsområde, og at mosearealerne på hver side udgjorde en funktionel enhed. Kommunen anførte, at selv hvis bræmmen var opdyrket i 2012, havde den siden udviklet en mosekarakteristisk vegetation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse af 15. februar 2018 om, at arealet på [matrikel1], Birkenæs Gde., Østbirk, er beskyttet mose efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2.

Vurdering af mosebeskyttelse og funktionel enhed

Nævnet vurderede, at det omhandlede areal, herunder bræmmen, den 16. august 2017 generelt havde et naturligt planteliv med vådbundsplanter, der kendetegner visse typer af mose. Dette blev understøttet af den registrerede vegetation i 2017 og foråret 2018. Nævnet fandt, at arealet med bræmmen i det væsentlige havde været uden intensiv drift i perioden 1995-2017, og at eventuelle omlægninger havde været sjældne.

Nævnet fandt, at der var funktionel sammenhæng mellem det omhandlede areal (inklusive bræmmen) og mosearealet nord for Birknæsvej. Efter en konkret vurdering fandt nævnet, at Birknæsvej, i forbindelse med det omhandlede areal, var af en sådan karakter og begrænset størrelse, at mosearealer på hver side af vejen landskabeligt og biologisk udgjorde en helhed og var funktionelt sammenhængende. Nævnet lagde vægt på, at vejen er en smal grusvej, delvist tilvokset i urter og græsser, og kun lidt hævet over de tilgrænsende naturarealer.

Nævnet henviste til tidligere afgørelser, hvor en mindre vej (bevokset hjulspor) blev anset for at være omfattet af mosebeskyttelse, da den ikke brød den funktionelle enhed. I modsætning hertil var en asfalteret og 6 meter bred tilkørselsvej i en anden sag fundet at bryde den funktionelle enhed. Klagerens øvrige argumenter vedrørende trafik på Birknæsvej, oprenset materiale fra grøften og kommunens vandløbsvedligeholdelse kunne ikke føre til et andet resultat.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.