Stadfæstelse af påbud i sag om opfølgende drikkevandskontrol i Norddjurs Kommune

Sagen vedrører et påbud fra Norddjurs Kommune til en ejendomsejer om at indsende en opfølgende analyse af drikkevandet på grund af forhøjet nitratindhold. Kommunen meddelte påbuddet den 13. december 2017, efter at ejeren ikke havde efterkommet en tidligere anmodning om at indsende en ny drikkevandsprøve.

Baggrund for påbuddet

Baggrunden for påbuddet var en række vandanalyser fra perioden 2014-2016, som viste et vedvarende højt nitratindhold i drikkevandet fra ejendommens egen boring. Resultaterne overskred grænseværdien for nitrat betydeligt.

På baggrund af disse målinger og en udtalelse fra embedslægen frarådede kommunen gentagne gange, at vandet blev anvendt til spædbørn, gravide og ammende, og ved de højeste niveauer blev det frarådet helt at drikke vandet.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer klagede over påbuddet med følgende hovedargumenter:

• Påbuddet var i strid med den nye drikkevandsbekendtgørelse fra 2017, som undtager enkeltindvindingsanlæg fra krav om analyse.
• Sundhedsfaren var ikke reel, og en uofficiel prøve viste et lavere nitratindhold.
• Kommunen havde handlet i strid med lighedsprincippet ved ikke at stille samme krav i en lignende sag.
• Kommunen havde ikke foretaget en individuel vurdering af sundhedsrisikoen for klagerne, som er alderspensionister.

Kommunens bemærkninger til klagen

Norddjurs Kommune fastholdt, at påbuddet var meddelt i henhold til Vandforsyningsloven § 62, stk. 1, som giver kommunen pligt til at gribe ind ved sundhedsfare, uanset undtagelserne i drikkevandsbekendtgørelsen. Kommunen henviste til en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som bakkede op om vurderingen af sundhedsrisikoen. Endvidere afviste kommunen anklagen om brud på lighedsprincippet, da nitratindholdet i den anden sag var væsentligt lavere (70-80 mg/l).

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Norddjurs Kommunes påbud af 13. december 2017 om en opfølgende analyse af drikkevandet.

Nævnets retlige grundlag

Nævnet fastslår, at selvom den nye drikkevandsbekendtgørelse undtager anlæg, der forsyner én husstand, fra de generelle kvalitetskrav og kontrol, gælder Vandforsyningslovens § 62, stk. 4, fortsat. Denne bestemmelse giver kommunen beføjelse til at gribe ind, hvis vandet vurderes at være sundhedsfarligt. En sådan vurdering skal ske i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. lovens § 62, stk. 5. Kvalitetskravet for nitrat er 50 mg/l, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg bilag 1 a.

Vurdering af sagens omstændigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige skøn. Nævnet lægger vægt på, at akkrediterede analyser over en længere periode har vist et nitratindhold tæt på eller over 100 mg/l, og at Styrelsen for Patientsikkerhed støtter kommunens vurdering af, at dette udgør en sundhedsrisiko.

Vedrørende klagerens anbringender bemærker nævnet:

• Manglende begrundelse: Selvom påbuddet i sig selv var kortfattet, var klageren via tidligere korrespondance fuldt ud bekendt med begrundelsen for påbuddet. Manglen i selve afgørelsen anses derfor ikke for at være en væsentlig fejl, der medfører ugyldighed, jf. formålet med Forvaltningslovens § 22 og § 24.
• Lighedsprincippet: Nævnet er enig med kommunen i, at den sag, klageren henviser til, ikke er sammenlignelig på grund af et væsentligt lavere nitratindhold.

På denne baggrund konkluderer nævnet, at Norddjurs Kommune var berettiget til at meddele påbuddet for at få et opdateret grundlag for at vurdere vandkvaliteten. Afgørelsen stadfæstes, og det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.