Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af garage i fredskov

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afslag på dispensation til opførelse af en garage på ca. 32 m² i et fredskovspligtigt område på [matrikel1], beliggende [adresse1]. Ejendommen, der er på ca. 21 ha, er fuldt ud pålagt fredskovspligt og ligger desuden inden for fredningen af de tre Jelssøer samt sø- og åbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelsesloven.

Sagens Baggrund

Klager havde i 2015 og 2016 fået godkendt en mindre udvidelse af sommerhuset, hvorved fredskovsgrænsen blev berigtiget, så huset og terrassen lå uden for fredskov. Efterfølgende ryddede klager et fredskovspligtigt areal vest og sydvest for huset og anlagde have, hvor garagen ønskes opført. Miljøstyrelsen begrundede afslaget med, at der ifølge Skovlovens § 11, stk. 1 ikke må opføres bygninger på fredskovspligtige arealer uden sammenhæng med skovdriften. Selvom Skovlovens § 38 åbner mulighed for dispensation, og Skovlovens § 6, stk. 1 for ophævelse af fredskovspligt, er praksis meget restriktiv.

Klagerens Anbringender

Klager anførte, at arealet, hvor garagen ønskes placeret, ikke burde være fredskov, da statens matrikelkort ikke beskrev det som sådan, og fordi indkørslen adskilte arealet fra skoven. Klager henviste til, at arealet i minimum 50 år havde været brugt til forskellige formål og ikke decideret skov. Desuden fremhævede klager en høj risiko for indbrud og tyveri i området, hvilket nødvendiggjorde en diskret garage.

Miljøstyrelsens Svar

Miljøstyrelsen bemærkede, at en skovvej ikke ophæver fredskovspligten, og at det er uden betydning, om der er gamle eller unge træer på et areal. Luftfotos viste, at arealet gradvist var ryddet for træer efter 2004 og omdannet til have i 2016, hvilket udgjorde en overtrædelse af skovloven. Miljøstyrelsen fastholdt, at praksis for dispensation er meget restriktiv, og at risiko for indbrud ikke er en særlig grund, der kan begrunde en tilladelse til byggeri i fredskov.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 12. oktober 2017 om afslag på dispensation til opførelse af en garage i fredskov på [matrikel1], beliggende [adresse1]. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets Begrundelse

Nævnet konstaterede, at der er fredskovspligt på det omhandlede areal, og at det ansøgte derfor kræver dispensation eller tilladelse fra skovloven. Nævnet bemærkede, at afgørelser efter Skovlovens § 3 om udstrækningen af fredskovspligten ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Skovlovens § 60, stk. 1.

Formålet med skovloven er at fremme bæredygtig drift af landets skove, hvilket indebærer hensyn til både træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv, jf. Skovlovens § 1. Ifølge Skovlovens § 11, stk. 1 er byggeri på fredskovspligtige arealer som udgangspunkt forbudt, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Miljøstyrelsen kan dispensere fra forbuddet efter Skovlovens § 38, og Naturstyrelsen kan ophæve fredskovspligten efter Skovlovens § 6, stk. 1, når særlige grunde taler for det. Praksis for dispensation/tilladelse er dog meget restriktiv og gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Eksempler på samfundsmæssige hensyn inkluderer vejanlæg og ledningsanlæg.

Nævnet fandt ikke, at der i denne sag var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation eller tilladelse. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis og den uønskede præcedens, en dispensation ville kunne skabe. Klagerens anbringende om risikoen for indbrud og tyveri kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke anses for et samfundsmæssigt hensyn, der kan begrunde fravigelse af skovloven. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.