Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus på en ejendom i Sønderborg Kommune. Ejendommen er fuldt ud omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger cirka 35 meter fra kysten. Det ansøgte udhus er på cirka 35 m² og er opført i zink ved hovedbygningens nordgavl, hvor det anvendes til opbevaring af cykler og brænde.
Sønderborg Kommune orienterede i august 2015 Naturstyrelsen (nu Kystdirektoratet) om, at der uden forudgående tilladelse var opsat ny tagbeklædning og et nyt udhus på ejendommen. Klager ansøgte herefter om lovliggørende dispensation for disse forhold. Ejendommen har ifølge BBR og tegningsmateriale allerede et indbygget udhus på cirka 15 m² og en garage på cirka 23 m².
Fredningsnævnet for Sydjylland Sydlige del meddelte den 6. november 2015 dispensation fra den gældende fredning til at beholde det opførte udhus. Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 5. maj 1930 om fredning af terrænet ved Munke Mølle ved Flensborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte den 16. oktober 2017 afslag på den lovliggørende dispensation til udhuset. Direktoratet begrundede afslaget med, at udhuset på 35 m² ikke er omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da der allerede er et eksisterende udhus på 15 m² og en garage på 22 m² på ejendommen, og det ansøgte udhus er væsentligt større end de tilladte 10 m². Kystdirektoratet henviste til en meget restriktiv praksis inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor der som udgangspunkt ikke gives dispensation til nybyggeri, medmindre det erstatter tilsvarende lovligt byggeri, og hvor der ikke gives dispensation til yderligere udhusbyggeri, hvis der allerede er 20 m² eller derover. Direktoratet fandt ingen særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af denne praksis, og frygtede en utilsigtet præcedensvirkning.
Ejendommens ejer påklagede Kystdirektoratets afgørelse den 12. oktober 2017. Klager anførte, at Fredningsnævnet allerede havde truffet afgørelse i sagen, at Kystdirektoratet ikke havde beføjelse til at træffe afgørelse efter Fredningsnævnets afgørelse, og at det var urimeligt, at Kystdirektoratet havde haft sagen liggende fra august 2015 til september 2017 uden at foretage sig noget. Kystdirektoratet bemærkede, at klagen var indgivet på baggrund af en partshøring, men at en endelig afgørelse var truffet den 16. oktober 2017.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til udhuset. Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagen, selvom den var indgivet på baggrund af en partshøring, kunne behandles, da Kystdirektoratet efterfølgende havde truffet en endelig afgørelse.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder bebyggelse. Formålet er at friholde strande og kystområder mod indgreb. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, hvilket administreres meget restriktivt. Nævnet fandt, at undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 ikke fandt anvendelse, da der allerede var andre udhuse på ejendommen, og det ansøgte udhus var væsentligt større end 10 m².
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en væsentlig udvidelse af bebyggelsen, at ejendommen lå inden for den oprindelige 100 m beskyttelseslinje, og at praksis på området er restriktiv. En dispensation ville desuden kunne medføre uønsket præcedens. Det forhold, at Fredningsnævnet havde meddelt dispensation fra fredningen, kunne ikke føre til et andet resultat, da fredning og strandbeskyttelse er to forskellige beskyttelser med forskellige hensyn og formål.
Vedrørende spørgsmålet om myndighedspassivitet fandt nævnet, at der ikke var gået så lang tid fra anmeldelsen i august 2015 til Kystdirektoratets varsel om afgørelse i september 2017, at Kystdirektoratet havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at direktoratet ikke udover den relativt lange sagsbehandlingstid havde givet klager anledning til at tro, at direktoratet havde ændret opfattelse vedrørende forholdets ulovlighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 16. oktober 2017. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Klagen vedrører en overdækket terrasse og et udhus på en ejendom i Fredericia Kommune.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boligan...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til at udvide et eksiste...
Læs mere