Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende antibiotikaforbrug i svinebesætning

Sagen omhandler Fødevarestyrelsens afslag på en anmodning om, at en klage tillægges opsættende virkning. Fødevarestyrelsen havde den 23. maj 2018 truffet afgørelse om påbud om at nedbringe antibiotikaforbruget, forbud mod genordinering af antibiotikaholdige lægemidler til opblanding i foder eller vand, samt en ændring af besætningens rådgivningskategori til skærpet rådgivning, som følge af et for højt antibiotikaforbrug.

Klagerens anmodning og Fødevarestyrelsens afslag

Klageren anmodede den 3. juni 2018 om, at klagen over Fødevarestyrelsens afgørelse blev tillagt opsættende virkning. Fødevarestyrelsen afslog denne anmodning den 7. juni 2018. Styrelsen begrundede afslaget med, at udgangspunktet i dansk ret er, at en offentlig myndigheds afgørelse skal følges, selvom den påklages. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis hensynet til klageren vejer tungere end de øvrige hensyn i sagen, herunder en afvejning af afgørelsens byrdefuldhed og hvorvidt klageadgangen bliver illusorisk i forhold til formålet med veterinærlovgivningen.

Formålet med veterinærlovgivningen

Fødevarestyrelsen fremhævede, at formålet med veterinærlovgivningen blandt andet er at tilgodese hensynet til menneskers og dyrs sundhed. Reglerne om tiltag ved for højt antibiotikaforbrug medvirker til at reducere landbrugets antibiotikaforbrug over en ni-måneders periode, baseret på oplysninger fra VetStat. Styrelsen vurderede, at hensynet bag disse tiltag vejede tungere end ulempen ved at efterkomme afgørelsen, indtil klagesagen var afgjort.

Sagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af Fødevarestyrelsen selv, da styrelsen havde afslået anmodningen om opsættende virkning, jf. Bekendtgørelse om hold af dyr § 66, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. juni 2018 om afslag på, at klagen tillægges opsættende virkning.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde til grund, at udgangspunktet i dansk ret er, at en afgørelse fra en offentlig myndighed skal følges, selvom den påklages. Dette gælder også på veterinærområdet. En fravigelse af dette udgangspunkt kræver, at hensynet til klageren vejer tungere end de øvrige hensyn i sagen.

Nævnet foretog en afvejning af, om formålet med den påklagede afgørelse ville forspildes, over for arten og omfanget af den skade, klageren kunne blive påført.

Hensynet til sundhed vejer tungest

Ud fra hensynet til menneskers og dyrs sundhed samt et forsigtighedsprincip fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt vægtige grunde til at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vurderede, at hensynet til menneskers og dyrs sundhed i det konkrete tilfælde vejede tungere end den byrde, klageren pålægges ved at skulle efterkomme de udstedte påbud og forbud, før nævnet træffer endelig afgørelse i sagen.