Uforholdsmæssig national frist for samtidig momsfradrag ved erhvervelse inden for Fællesskabet (ICA)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Polen vedrørende foreneligheden af national momslovgivning med EU-retten. Hovedspørgsmålet var, om momsdirektivet tillader en national regel, der gør den afgiftspligtige persons ret til at foretage momsfradrag for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet (ICA) i samme afgiftsperiode betinget af, at vedkommende angiver den skyldige moms inden for en præcis frist på tre måneder.

Sagens baggrund og den nationale regel

A. er et selskab i Polen, som foretager momspligtige erhvervelser inden for Fællesskabet. Ifølge momsdirektivet skal A. anvende ordningen med omvendt betalingspligt (reverse charge), hvilket betyder, at selskabet både skal betale den udgående moms og samtidig fradrage den indgående moms, således at nettoskylden til skattemyndighederne i princippet bliver nul.

Den polske momslov indførte imidlertid en skærpet formel betingelse. Hvis A. ikke kunne angive den skyldige moms inden for tre måneder efter, at afgiftspligten var opstået (f.eks. på grund af sen fakturamodtagelse eller bogføringsfejl), kunne fradraget for den indgående moms først foretages i en senere afgiftsperiode. Resultatet var en midlertidig, negativ likviditetseffekt for A. i form af pålagt momsbyrde og potentielle renter, udelukkende på grund af tilsidesættelse af en formel frist – selv når de materielle betingelser var opfyldt.

Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 167 (om fradragsrettens indtræden) og artikel 178 (om betingelserne for udøvelse af fradragsretten) er til hinder for en national lovgivning, der systematisk forhindrer den samtidige udøvelse af fradragsretten for ICA udelukkende som følge af overskridelse af en frist på tre måneder for angivelsen.

Begrundelse for uforenelighed

Domstolen understreger, at i ordningen med omvendt betalingspligt skal betaling og fradrag principielt ske i samme periode for at sikre fuldstændig afgiftsneutralitet (præmis 48). Når de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, må overholdelse af formelle betingelser ikke begrænse eller forsinke fradragsretten, medmindre der er tale om afgiftssvig, eller den manglende opfyldelse af de formelle krav har gjort det umuligt at bevise de materielle krav (præmis 47).

• Den polske regel medførte, at den afgiftspligtige person automatisk blev pålagt momsbyrden midlertidigt som følge af den blotte tilsidesættelse af et formelt krav (angivelsesfristen).
• Reglen tog ikke hensyn til de faktiske omstændigheder i sagen eller den afgiftspligtige persons gode tro, hvilket er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet.
• Nationale foranstaltninger indført i henhold til direktivets artikel 273 (til bekæmpelse af svig) må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene. At pålægge en midlertidig momsbyrde i et system, hvor der i udgangspunktet ikke opstår nogen nettoskyld til skattemyndighederne, anses for at være uforholdsmæssigt.