Stadfæstelse af afgørelse om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2018 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder. Klager erhvervede en ejendom, hvor den tidligere ejer havde bortforpagtet jord med tilhørende betalingsrettigheder. Efter forpagterens sygdom og død blev klager oplyst om, at betalingsrettighederne var tabt, og klagers forsøg på at søge dem som førstegangssøgende lykkedes ikke.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oplyste den 21. januar 2015 klager om en varig overdragelse af fire betalingsrettigheder svarende til 3,70 ha. Klager indsendte den 23. april 2015 ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015 til 3,65 ha via Fællesskema 2015. Selvom en kvittering fejlagtigt angav 0,00 ha registrerede betalingsrettigheder, blev fejlen rettet, og klager modtog støtte baseret på 3,65 ha.

Landbrugsstyrelsen traf den 13. marts 2018 afgørelse om inddragelse af klagers fire betalingsrettigheder svarende til 3,65 ha. Begrundelsen var, at klager hverken i støtteåret 2016 eller 2017 indsendte Fællesskema med ansøgning om grundbetaling, hvilket resulterede i uudnyttede betalingsrettigheder to år i træk. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 5, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 31, stk. 1.

Landbrugsstyrelsen bemærkede i sin oversendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klager måtte have været bekendt med de registrerede betalingsrettigheder, da klager modtog støtte i 2015. Styrelsen understregede, at det er ansøgerens ansvar at indsende Fællesskema årligt inden fristen, og at uudnyttede betalingsrettigheder i to på hinanden følgende år fører til inddragelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Nævnet har i denne sag begrænset sin prøvelse til at omfatte korrekt hjemmel for afgørelsen og inddragelsen af betalingsrettighederne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Korrekt hjemmel for afgørelsen

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2018 ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den henviste til en ophævet bekendtgørelse (Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. nr. 1259 af 26. oktober 2016) som hjemmel. Dette skyldtes, at klager ikke havde indgivet ansøgning i 2017, hvilket var en betingelse for anvendelse af den ophævede bekendtgørelse, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 58, stk. 2. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagens udfald, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagers forståelse af afgørelsen ikke var forringet.

Inddragelse af betalingsrettigheder

Det følger af Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 6, stk. 1, at ansøgere, der ønsker støtte, årligt skal indsende et Fællesskema. Ifølge Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1, inddrages et tilsvarende antal rettigheder, hvis en landbruger to år i træk har uudnyttede betalingsrettigheder. Nævnet lagde vægt på, at klager havde registrerede betalingsrettigheder svarende til 3,65 ha, og at klager hverken i støtteåret 2016 eller 2017 indsendte Fællesskema med ansøgning om grundbetaling. Dette medførte, at klager to år i træk havde uudnyttede betalingsrettigheder, hvilket berettiger inddragelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2018 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder på den pågældende adresse, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, og er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.