Fortolkning af støtteberettiget hektar ved ulovlig udnyttelse og skovrejsning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin vedrørende fortolkningen af forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger til landbrugere. Sagen er anlagt af WQ mod Land Berlin vedrørende reglerne for tildeling af betalingsrettigheder for landbrugsstøtte.

Sagen drejer sig om en dobbelt ansøgning om støtte for det samme areal og definitionen af "støtteberettiget hektar" i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning.

WQ ansøgte om støtte for 2015, inklusive arealer i Gräningen og en del af en parcel i Bernau. Det blev konstateret, at en tredjemand dyrkede arealerne i Gräningen, og denne tredjemand havde også indgivet en støtteansøgning, som dog blev afvist. Delstaten Berlin afslog at tildele WQ betalingsrettigheder for disse arealer samt for arealer med skovrejsning.

WQ anfægtede afgørelsen og argumenterede for, at tredjemands udnyttelse af arealerne var ulovlig, og at han derfor stadig havde rådighed over dem. Han anførte også, at artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1307/2013 kun krævede, at arealerne var støtteberettigede, uden krav om tidligere tildeling af støtte.

Verwaltungsgericht Berlin forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af begrebet "råder over" i artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013, og om betingelserne for, at et areal kan anses for at have "givet ret til betalinger i 2008" i henhold til artikel 32, stk. 2, litra b), i samme forordning.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 24, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1307/2013 skal fortolkes således, at i tilfælde hvor en støtteansøgning indgives af både ejeren af landbrugsarealer og en tredjemand, der uden retligt grundlag faktisk anvender disse arealer, er det alene ejeren af arealerne, der anses for at "råde over" de støtteberettigede hektar.

2. Artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1307/2013 vedrørende "arealer, der i 2008 gav ret til betalinger" skal fortolkes således, at for at aktivere udtagningsrettigheder for et areal med skovrejsning, skal arealet i 2008 have været genstand for en støtteansøgning i henhold til artikel 22 i forordning nr. 1782/2003. Derudover skal der være foretaget kontrol af støtteberettigelsen efter artikel 23 og eventuelt kontrol på stedet efter artikel 25 i samme forordning. Alle øvrige betingelser for direkte betalinger i afsnit III og IVa skal også være opfyldt.

Retlige Principper

• Princippet om formodning for rådighed: Medlemsstaterne kan formode, at en landbruger, der ansøger om betalingsrettigheder, råder over de støtteberettigede hektar.
• Kontrolforpligtelse: Medlemsstaterne skal indføre systematisk kontrol af ansøgninger for at forebygge uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb.
• Fortolkning af støtteberettigelse: For at et areal kan anses for støtteberettiget i henhold til artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1307/2013, skal der være indgivet en støtteansøgning for arealet i 2008, og betingelserne for direkte betalinger skal være opfyldt.
• Betydningen af årlig ansøgning: Domstolen fremhæver vigtigheden af at indgive en årlig ansøgning for at sikre effektiv kontrol af betingelserne for støtte.