Afvisning af klage over manglende telefonisk statusopdatering uden journalnummer for ordblind borger

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at nævnet ikke kan behandle klagen.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at klagen vedrører muligheden for at opnå telefonisk status i verserende sager, hvilket efter nævnets opfattelse falder ind under begrebet tilgængelighed.

I overensstemmelse med forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 3, indebærer loven et forbud mod diskrimination, men den pålægger ikke en pligt til øget tilgængelighed udover, hvad der måtte følge af anden sektorlovgivning.

Afgørende punkter for resultatet:

• Kompetence: Nævnet vurderede, at klagen vedrørte tilgængelighed til kommunikation.
• Sektoransvar: Manglende overholdelse af regler om tilgængelighed skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt og eventuelle klageinstanser i den sektor.
• Lovmæssig begrænsning: Da handicapdiskriminationsloven ikke stiller yderligere krav til tilgængelighed end gældende særlovgivning, falder sagen uden for nævnets område.

Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Han fremhævede følgende punkter:

• Han blev udelukket fra det sociale og faglige fællesskab på holdet mod sit ønske.
• Han modtog aldrig de efterspurgte kursusplaner eller en konkret plan for det individuelle forløb.
• Kursusudbyderen tog ikke hensyn til hans reelle behov for ro, da samtaler foregik i støjende køkkenområder.
• Han mente, at udbyderen forsøgte at gøre ham mere handicappet, end han var, ved at fjerne ham fra undervisningen.

Indklagede afviste anklagerne og anførte, at overgangen til det individuelle forløb skete efter en dialog med klageren, da han udtrykte utilfredshed med manglende fremdrift på holdet. De hævdede, at:

• Beslutningen blev truffet for at give klageren den bedste vejledning og tilgodese hans behov for ro.
• Klageren var velkommen til at deltage i temaundervisningen, men selv fravalgte det.
• Der blev ydet en omfattende indsats for at finde en praktikplads, hvilket dog blev vanskeliggjort af klagerens egne krav til jobtyper og geografisk placering.