Stadfæstelse af indskærpelse om årligt dyrlægetilsyn for erhvervsmæssigt dyrehold

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende årligt dyrlægetilsyn i en kvægbesætning. Sagen omhandler en virksomhedsejer, der driver et erhvervsmæssigt dyrehold med kreaturer, og som ikke har haft dyrlægebesøg i besætningen i mere end fem år. Fødevarestyrelsen konstaterede dette under et kontrolbesøg den 29. januar 2018 og vurderede, at der var tale om et erhvervsmæssigt dyrehold baseret på besætningens størrelse, aktivitet (fødsler og slagtninger) og ejerens oplysning om, at kvægbruget var dennes levevej. På baggrund heraf indskærpede Fødevarestyrelsen mundtligt, at dyreholdet skulle tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt i henhold til Dyreværnsloven § 3, stk. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 29. januar 2018 om, at enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af erhvervsmæssigt dyrehold

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at der var tale om et erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket klager ikke bestred. Dette var afgørende for anvendelsen af Dyreværnsloven § 3, stk. 4.

Krav om årligt dyrlægetilsyn

Nævnet vurderede, at klager ikke havde overholdt kravet i Dyreværnsloven § 3, stk. 4, da det var mere end fem år siden, der sidst havde været dyrlægebesøg i besætningen. Nævnet understregede, at bestemmelsens ordlyd kræver tilsyn mindst én gang årligt, og at det ikke er tilstrækkeligt at tilkalde dyrlæge efter behov, uanset besætningsejerens faglige ekspertise.

Mulighed for undtagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke var muligt at undtage klager fra kravet i Dyreværnsloven § 3, stk. 4, 1. pkt.. Dette skyldtes, at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i bestemmelsens 2. pkt. til at undtage visse mindre husdyrbrug ikke var udnyttet, og der i øvrigt ikke var åbnet mulighed for at fravige bestemmelsen i lovgivningen.