Afslag på force majeure vedrørende tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på force majeure vedrørende betingelserne for tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 2017. Sagen omhandler specifikke marker, 18-0 og 21-3, beliggende på [adresse1], Hassing, 7755 Bedsted Thy. Afgørelsen er truffet efter forordning (EU) nr. 640/2014, artikel 4, stk. 2, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Klageren påklagede afgørelsen den 4. januar 2018 og anførte, at mark 18-0 var blevet kraftigt afgræsset i det tidlige forår, og at kvæget normalt vendte tilbage i slutningen af september for at afgræsse arealet helt i bund. Klageren oplyste desuden, at arealet var for vådt til mekanisk slåning. Klageren undrede sig over afslaget på force majeure for mark 18-0 og 21-3, da force majeure var anerkendt for 1,76 ha af mark 21-0. Klageren mente, at der i et retssamfund må tages hensyn til vejrlige forhold, hvilket er bedst for både fauna og dyreliv.

Sagens baggrund og forløb

NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) meddelte den 7. september 2012 klageren et femårigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for bl.a. mark 18-0 og 21-3. Disse marker var omfattet af tilsagnstype 57 og 56 med forpligtelse til afgræsning, og tilsagnsperioden løb fra 1. september 2012 til 31. august 2017. Landbrugsstyrelsen meddelte den 24. august 2015 endnu et femårigt tilsagn for bl.a. mark 21-0, som var omfattet af tilsagnstype 66 med forpligtelse til afgræsning, med tilsagnsperiode fra udbetalingsåret 2016 til 2020.

Klageren indsendte Fællesskema 2017 den 27. april 2017 med anmodning om udbetaling af tilskud for de nævnte marker. I skemaet var "Tæt lavt plantedække/synligt afgræsset/slæt" angivet som plejemetode.

Kontrol og påberåbelse af force majeure

Landbrugsstyrelsen gennemførte fysisk kontrol på klagerens bedrift mellem den 18. og 22. september 2017. Kontrolrapporten viste, at plantedækket ikke var tæt og lavt den 31. august 2017 på 0,84 ha af mark 18-0 og 0,11 ha af 21-3. For mark 21-0 var plantedækket ikke tæt og lavt den 15. september 2017, men der havde været dyr på arealet.

Klageren påberåbte sig force majeure den 2. oktober 2017 i sit høringssvar til Landbrugsstyrelsen. Begrundelsen var usædvanlige nedbørsforhold, der forhindrede slåning senest den 15. september, og at arealerne var lavtliggende og fugtige. Som dokumentation henviste klageren til, at der i Nordvestjylland i efteråret 2017 var givet udsættelse af frister for udbringning af husdyrgødning og såning af efterafgrøder på grund af usædvanlige nedbørsforhold.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og begrundelse

Landbrugsstyrelsen afslog den 11. december 2017 force majeure for mark 18-0 og 21-3. Begrundelsen var, at klagerens meddelelse om force majeure var modtaget den 2. oktober 2017, hvilket var efter fristen den 21. september 2017. Fristen på 15 arbejdsdage skulle regnes fra plejefristen den 31. august 2017, jf. forordning (EU) nr. 640/2014, artikel 4, stk. 2.

Samme dag anerkendte Landbrugsstyrelsen force majeure for 1,76 ha af mark 21-0. Dette blev begrundet med, at mark 21-0 havde en anden plejefrist (15. september) end mark 18-0 og 21-3 (31. august), hvilket betød, at meddelelse den 2. oktober 2017 var rettidig for mark 21-0.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at fristen for meddelelse af force majeure var 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor klageren måtte være klar over, at tilsagnsbetingelserne ikke kunne overholdes, hvilket var plejefristen. For mark 18-0 og 21-3 var plejefristen 31. august, hvilket gav en force majeure-frist den 21. september 2017. For mark 21-0 var plejefristen 15. september, hvilket gav en force majeure-frist den 6. oktober 2017. Derfor var meddelelsen den 2. oktober 2017 rettidig for mark 21-0, men ikke for de øvrige marker.

Nye oplysninger om dispensation

Landbrugsstyrelsen oplyste den 27. januar 2020, at styrelsens praksis for dispensation efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 3 ikke indeholder en tidsfrist. Styrelsen har dog praksis for at afslå dispensation, hvis en overtrædelse konstateres ved kontrol, for at undgå at ansøgere satser på ikke at blive opdaget. Styrelsen havde ikke overvejet denne bestemmelse i nærværende sag, da klageren søgte om force majeure og ikke dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet, om klageren opfyldte betingelserne for force majeure eller usædvanlige omstændigheder vedrørende forholdene på mark 18-0 og 21-3 for 2017. Nævnet har begrænset sin prøvelse til disse væsentligste forhold i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnets bemærkninger

Nævnet fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for force majeure eller usædvanlige omstændigheder for 0,84 ha af mark 18-0 og 0,11 ha af 21-3 for 2017. Dette skyldtes, at klageren ikke meddelte force majeure rettidigt.

• Tidsfrist for meddelelse: Klageren havde i Fællesskema 2017 valgt at opfylde betingelsen om tæt og lavt plantedække for mark 18-0 og 21-3. Disse marker skulle fremstå afgræssede med tæt og lavt plantedække senest den 31. august 2017, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 1, nr. 2, litra a. Nævnet vurderede, at klageren senest den 31. august 2017 var i stand til at meddele Landbrugsstyrelsen, at betingelsen ikke kunne opfyldes grundet nedbørsmængderne. Fristen for meddelelse af force majeure skulle derfor regnes fra den 31. august 2017, hvilket betød, at klageren senest kunne meddele force majeure rettidigt den 21. september 2017, jf. forordning (EU) nr. 640/2014, artikel 4, stk. 2. Da klageren først meddelte force majeure den 2. oktober 2017, var dette efter fristen.

• Forskellen på markerne: Det forhold, at Landbrugsstyrelsen anerkendte force majeure for 1,76 ha af mark 21-0 for 2017, ændrede ikke resultatet for mark 18-0 og 21-3. Nævnet lagde vægt på, at beregningen af fristen for meddelelse af force majeure skal foretages ud fra de konkrete faktiske og retlige forhold for de enkelte marker. Mark 21-0 var omfattet af et tilsagn med afgræsningsfrist den 15. september, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 13, stk. 1, nr. 2, litra a. Derimod var mark 18-0 og 21-3 omfattet af et andet tilsagn med afgræsningsfrist den 31. august, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 1, nr. 2, litra a. Grundlaget for fristberegningen var således forskelligt.

Nævnet behandlede ikke spørgsmålet om, hvorvidt de påberåbte forhold i sig selv udgjorde force majeure eller usædvanlige omstændigheder, da meddelelsen ikke var rettidig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. december 2017 om afslag på force majeure vedrørende betingelserne i tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer med journalnummer 32301-12-10346 for 2017. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.