Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende overensstemmelseserklæringer for fødevarekontaktmaterialer

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed, der ikke kunne fremvise overensstemmelseserklæringer for fødevarekontaktmaterialerne rustfri stål og silikone under et kontrolbesøg den 15. juni 2017. Virksomheden kunne fremvise en kemisk analyse for rustfrit stål og var i gang med at indhente de nødvendige erklæringer fra sine leverandører. Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse, som også fremgik af kontrolrapporten, og dette medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. juni 2017. Klager anførte, at overensstemmelseserklæringer først skulle foreligge ved projektets levering, og at kontrolrapporten var mangelfuld, da den ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse og henvisning til hjemmel.

Klagerens argumenter

Klager forklarede, at leverandørerne ikke var i besiddelse af de efterspurgte overensstemmelseserklæringer og ikke kendte til kravet, men fremsendte testrapporter. Virksomheden fastholdt, at de vidste, at anlægget skulle leveres med relevante overensstemmelseserklæringer fra både leverandøren og dem selv, men at dette først var relevant ved den planlagte afleveringsforretning i september 2017. Klager argumenterede for, at begrebet "ledsage" i Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer § 19 forudsætter samtidighed med leverancen, og at det derfor var leverandørernes ansvar, at erklæringerne ikke fulgte med materialerne til klager.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen med henvisning til Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer § 19, stk. 1. Styrelsen understregede, at det er virksomhedens ansvar at sikre, at fødevarekontaktmaterialer indkøbes fra leverandører, der kan fremskaffe overensstemmelseserklæringer, og at disse erklæringer skal ledsage materialerne. Testrapporter blev ikke anset for at kunne erstatte overensstemmelseserklæringer. Fødevarestyrelsen anførte desuden, at den mundtlige afgørelse og begrundelse blev givet under kontrolbesøget, og at kontrolrapporten fungerer som skriftlig dokumentation heraf, hvorfor forvaltningslovens krav var overholdt. Styrelsen var enig i, at erklæringer skal følge leverancen, men mente, at klager havde overtrådt bestemmelsen, da erklæringerne ikke fulgte med leverancen af rustfrit stål og silikone til klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. juni 2017, dog med en præcisering af indskærpelsens ordlyd. Nævnet begrænsede sin prøvelse til omfanget af kravet om overensstemmelseserklæringer og begrundelsen for indskærpelsen.