Klage over nedsættelse af slutudbetaling til projekt vedrørende elektronisk sporbarhedssystem

Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af slutudbetaling til et projekt vedrørende et nyt elektronisk sporbarhedssystem under ordningen Fiskerikontrol EHFF. Klager, en virksomhed på [adresse1], havde den 15. september 2014 ansøgt om og modtaget tilsagn om tilskud på 2.476.684,80 kr., svarende til 80 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter på 3.095.856,00 kr. Projektperioden løb fra den 26. september 2014 til den 5. juni 2016.

Klager indsendte den 1. september 2016 anmodning om slutudbetaling med faktiske udgifter på 3.207.158,38 kr. Fiskeristyrelsen nedsatte slutudbetalingen med 915.196,68 kr., da styrelsen vurderede, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til fremme af fiskerikontrol via projekter om sporbarhed § 19, nr. 4. Begrundelsen var, at flere fakturaer, herunder fra [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4], var dateret og betalt efter projektperiodens udløb den 5. juni 2016.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. december 2016 med følgende hovedpunkter:

Klagerens anbringender

• Projektet var afsluttet rettidigt inden den 5. juni 2016.
• Fejldateringen af fakturaer skyldtes udelukkende underleverandøren [virksomhed4], hvilket klager ikke havde indflydelse på.
• Det fremgår ikke af Bekendtgørelse om tilskud til fremme af fiskerikontrol via projekter om sporbarhed at fakturaer skal være udstedt inden projektperiodens udløb.
• Fiskeristyrelsen havde ikke vejledt tilstrækkeligt om kravet om fakturadatoer, hvilket er i strid med god forvaltningsskik og Forvaltningslovens § 7.

Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til tilsagnets vilkår, som kræver, at alle udgifter skal afholdes og betales inden for projektperioden, hvilket indebærer, at fakturaer skal være udstedt inden for denne periode. Styrelsen anførte desuden, at vejledningspligten var opfyldt gennem offentliggørelse af vejledninger, og at klager ikke havde henvendt sig med spørgsmål, hvorfor Forvaltningslovens § 7 ikke fandt anvendelse i dette tilfælde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af slutudbetalingen.

Vejledningspligt

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Fiskeristyrelsen havde tilsidesat vejledningspligten. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde henvendt sig direkte til styrelsen for vejledning, og at styrelsen overordnet set opfylder sin vejledningspligt ved at offentliggøre korrekte og udførlige vejledninger på sin hjemmeside. Nævnet bemærkede desuden, at der var tale om en erhvervsrettet støtteordning, hvilket skærper klagers ansvar for at gøre sig bekendt med regler og betingelser for ordningen, jf. .