Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende obligatorisk mærkning af oksekød

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende obligatorisk mærkning af oksekød. Ved et kontrolbesøg den 10. maj 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden havde videreført leverandørens reference fra engrospakning til detailpakning, men ikke kunne redegøre for referencens opbygning eller hvilket slagteri kødet kom fra. Dette resulterede i en mundtlig indskærpelse, som senere blev bekræftet skriftligt i kontrolrapporten og medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 19. maj 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at det ikke er et krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 artikel 13, at indkøbere eller butikker skal kunne redegøre for producentens opbygning af referencenummeret. Virksomheden oplyste, at den altid har videreført producenternes referencenumre, slagteriets autorisationsnummer, opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer samt kødets oprindelse i overensstemmelse med lovgivningen, og at det er tilstrækkeligt at oplyse land og autorisationsnummer for slagteriet, ikke bynavn.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen, som var givet i medfør af Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød § 1, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1. Styrelsen henviste til afsnit V i vejledningen om mærkning af oksekød, som fastslår, at opskæringsvirksomheder skal kunne redegøre for, hvorledes referencen er sammensat, når ikke-detailpakket kød sendes videre i systemet. Dette indebærer, at den virksomhed, der har dannet referencen, skal forsyne opskæringsvirksomheden med denne information. Fødevarestyrelsen bemærkede, at virksomheden under kontrollen fremviste et dokument, der ikke var opdateret med alle leverandører, og som ikke for alle leverandører redegjorde for opbygningen af referencen. Styrelsen præciserede, at kravet om at kunne redegøre for slagteriets bynavn var en forudsætning for at kunne redegøre for referencens opbygning, ikke et selvstændigt krav om bynavn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og begrænsede sin prøvelse til to hovedforhold: kravet om at kunne redegøre for producentens opbygning af referencekoden og kravet om specifikt at navngive, hvilket slagteri (bynavn) kødet kommer fra.

Krav om redegørelse for referencekode