Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende obligatorisk mærkning af oksekød. Ved et kontrolbesøg den 10. maj 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden havde videreført leverandørens reference fra engrospakning til detailpakning, men ikke kunne redegøre for referencens opbygning eller hvilket slagteri kødet kom fra. Dette resulterede i en mundtlig indskærpelse, som senere blev bekræftet skriftligt i kontrolrapporten og medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 19. maj 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at det ikke er et krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 artikel 13, at indkøbere eller butikker skal kunne redegøre for producentens opbygning af referencenummeret. Virksomheden oplyste, at den altid har videreført producenternes referencenumre, slagteriets autorisationsnummer, opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer samt kødets oprindelse i overensstemmelse med lovgivningen, og at det er tilstrækkeligt at oplyse land og autorisationsnummer for slagteriet, ikke bynavn.
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen, som var givet i medfør af Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød § 1, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1. Styrelsen henviste til afsnit V i vejledningen om mærkning af oksekød, som fastslår, at opskæringsvirksomheder skal kunne redegøre for, hvorledes referencen er sammensat, når ikke-detailpakket kød sendes videre i systemet. Dette indebærer, at den virksomhed, der har dannet referencen, skal forsyne opskæringsvirksomheden med denne information. Fødevarestyrelsen bemærkede, at virksomheden under kontrollen fremviste et dokument, der ikke var opdateret med alle leverandører, og som ikke for alle leverandører redegjorde for opbygningen af referencen. Styrelsen præciserede, at kravet om at kunne redegøre for slagteriets bynavn var en forudsætning for at kunne redegøre for referencens opbygning, ikke et selvstændigt krav om bynavn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og begrænsede sin prøvelse til to hovedforhold: kravet om at kunne redegøre for producentens opbygning af referencekoden og kravet om specifikt at navngive, hvilket slagteri (bynavn) kødet kommer fra.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 artikel 13, stk. 2, litra a, om mærkning med referencenummer, holder sig inden for de rammer, som bestemmelsen sætter. Nævnet lagde vægt på, at referencenummeret skal kunne fastslå en sammenhæng mellem kødet og dyret, og at dette vanskeliggøres, hvis et led i omsætningskæden ikke kan redegøre for referencenummerets opbygning.
Vedrørende kravet om specifikt at navngive slagteriet (bynavn), fandt nævnet, at forordning 1760/2000 artikel 13, stk. 2, litra b og c, alene stiller krav til angivelse af kødets oprindelsesland samt autorisationsnummer. Det er derfor tilstrækkeligt, at virksomheden har oplyst slagteriets autorisationsnummer, opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer og kødets oprindelsesland. Dette forhold gav dog ikke anledning til en ændring af indskærpelsens ordlyd.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 10. maj 2017 om, at oksekød skal være opmærket i overensstemmelse med de gældende regler for obligatorisk mærkning i alle led af produktion og markedsføring. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en virksomheds modtagelse af fødevarer fra en uregistreret leverandør, hvilket førte til en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen. Virksomheden blev pålagt at ophøre med at modtage fødevarer fra den pågældende leverandør, da leverandøren ikke var registreret i henhold til gældende fødevarelovgivning.
Fødevarestyrelsen konstaterede under en kontrol, at virksomheden havde modtaget fødevarer fra en leverandør, der ikke var registreret hos Fødevarestyrelsen. Dette er et brud på kravet om, at fødevarevirksomheder skal være registrerede for at drive virksomhed med fødevarer. Indskærpelsen blev udstedt med henvisning til Fødevareloven § 15, som fastsætter krav om registrering af fødevarevirksomheder, og , der uddyber disse krav.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Virksomheden klagede over indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anfægtede grundlaget for indskærpelsen og den måde, Fødevarestyrelsen havde behandlet sagen på.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af...
Læs mere
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en opskæringsvirksomhed for overtrædelse af reglerne for ekspo...
Læs mere