Afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud

En landbruger ansøgte i Fællesskema 2016 om økologisk arealtilskud for et samlet areal på 132,64 ha, senere ændret til 133,79 ha. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) traf den 12. april 2017 afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud og et deraf følgende tilbagebetalingskrav. Dette skyldtes, at klager havde underanmeldt tilsagnsarealerne for flere marker, herunder mark nr. 11-0 med 0,07 ha og mark nr. 24-0 med 0,02 ha. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 4.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. april 2017. Klager anførte, at reduktionen af mark nr. 11-0 skyldtes et hjulspor, som ikke måtte indtegnes i 2016 på grund af regelændringer, men som var tilladt i 2015 og igen i 2017. For mark nr. 24-0 anførte klager, at arealet af ukendte årsager var indtegnet for lille.

Landbrugsstyrelsen bemærkede i sin oversendelse af sagen, at tilsagn bortfalder ved underindberetning. Styrelsen korrigerede en tidligere fejl vedrørende årsagen til reduktionen af mark nr. 11-0 og bekræftede, at det skyldtes underanmeldelse i Fællesskema 2016, uanset årsagen til underanmeldelsen. Styrelsen fastholdt, at årsagen til underanmeldelsen er uvedkommende for styrelsens afgørelse, da afgørelsen træffes på baggrund af indberetningerne i Fællesskemaet sammenholdt med det registrerede tilsagn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og fokuserede på forvaltningslovens krav om begrundelse samt bortfald af tilsagn for dele af mark nr. 11-0 og mark nr. 24-0 med tilhørende tilbagebetalingskrav.

Forvaltningslovens krav om begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for de hovedhensyn, der lå bag styrelsens skøn om bortfald af dele af tilsagnet, som krævet af Forvaltningsloven § 22, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt. og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Dette skyldtes, at styrelsen alene konstaterede underanmeldelsen uden at begrunde, hvorfor den konkrete manglende indberetning medførte bortfald. Dog vurderede nævnet, at denne begrundelsesmangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsen i øvrigt fremstod velbegrundet, og manglen ikke havde påvirket klagers forståelse eller afgørelsens resultat.

Bortfald af tilsagn for dele af mark nr. 11-0 og mark nr. 24-0 samt krav om tilbagebetaling

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholdt Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af 0,07 ha af tilsagnet på mark nr. 11-0 og 0,02 ha på mark nr. 24-0. Dette skyldtes klagers manglende indberetning og ansøgning om tilskud for de pågældende arealer i Fællesskema 2016, hvilket er i strid med Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 2, nr. 2. Nævnet fandt, at overtrædelsen var klar og påviselig, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens beslutning.

Nævnet fastslog desuden, at klager skulle tilbagebetale tidligere udbetalt støtte for de bortfaldne arealer, jf. Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 4. Det forhold, at arealet på mark nr. 11-0 var reduceret som følge af ændrede regler for støtteberettigelse af hjulspor, kunne ikke føre til et andet resultat, da kun støtteberettigede arealer kan indberettes, og kriterierne kan variere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav samlet set ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. april 2017 om bortfald og tilbagebetaling af dele af tilskuddet.