Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af to indskærpelser, som Fødevarestyrelsen udstedte til en virksomhed den 9. maj 2017. Indskærpelserne vedrørte manglende foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere og utilstrækkelige egenkontrolprocedurer.
Ved et kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen to primære forhold:
Begge indskærpelser medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomhedens ejer påklagede indskærpelserne den 14. maj 2017 med følgende hovedpunkter:
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelserne og bemærkede, at den fremlagte afløbskonstruktion ikke blev forevist under kontrolbesøget, og at den på billedet ikke umiddelbart var tilstrækkelig til at forhindre skadedyr som rotter i at passere. Styrelsen understregede, at det er virksomhedens ansvar at sikre overholdelse af lovgivningen og at styrelsen alene kan vejlede, ikke godkende forhold. Vedrørende egenkontrollen påpegede styrelsen, at opvarmning og nedkøling var udpeget som kritiske kontrolpunkter i virksomhedens egenkontrolprogram, og at et overfladetermometer ikke er tilstrækkeligt til at måle kernetemperaturen. Styrelsen anførte desuden, at manglende tidligere vejledning ikke ændrer ved pligten til at overholde reglerne, da kontrolbesøg er stikprøvekontroller, og det er virksomhedens ansvar at sikre overholdelse af artikel 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 9. maj 2017. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Hygiejneforordningen artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. IX, pkt. 4, 1. pkt. Nævnet lagde vægt på, at ristene ved afløbene ikke var fastgjorte, og at der ikke var synlige vandlåse på kontroltidspunktet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at skadedyr kunne få adgang til køkkenet gennem afløbet. Det forhold, at klager efterfølgende havde rettet op på forholdene, ændrede ikke på, at der var en overtrædelse på kontroltidspunktet.
Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra d. Nævnet lagde vægt på, at opvarmning og nedkøling var udpeget som kritiske kontrolpunkter i klagers egenkontrolprogram, og at programmet krævede brug af et indstikstermometer for at sikre, at maden nåede 75 °C overalt. Da klager kun havde et overfladetermometer, som ikke kan måle kernetemperaturen, vurderede nævnet, at klager ikke kunne gennemføre de fastlagte overvågningsprocedurer effektivt. Nævnet bemærkede, at det ikke er et krav, at der tidligere er vejledt om et forhold for at kunne sanktionere en overtrædelse af fødevarelovgivningen, og at det er klagers ansvar at sikre overholdelse af Hygiejneforordningen artikel 3.

Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.



Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

En virksomhed i Tønder Kommune påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende bekæmpelse af skadegørere, beskytte...
Læs mere
Sagen omhandler en fødevarevirksomheds klage over tre indskærpelser, som Fødevarestyrelsen udstedte efter et kontrolbesø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.