Stadfæstelse af afslag på tildeling af betalingsrettigheder fra national reserve

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. marts 2017, hvor en landbruger fik afslag på tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Klageren havde anmodet om betalingsrettigheder svarende til 5,44 hektar.

Baggrund for afslag

Landbrugsstyrelsen modtog den 29. februar 2016 klagerens anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse om arealstøtte for perioden 2005-2015 samt tildeling af betalingsrettigheder for 2016. Styrelsen anmodede den 19. september 2016 klageren om at dokumentere, at vedkommende var en aktiv landbruger, hvilket er en betingelse for tildeling af betalingsrettigheder i støtteåret 2016. Klageren indsendte ikke den efterspurgte dokumentation inden for fristen.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen den 18. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at vedkommende er en aktiv landbruger, og at ejendommen er underlagt landbrugspligt. Klageren forklarede, at den manglende ansøgning om støtte i årene efter 2012 skyldtes tidligere afslag på støtte for de samme arealer.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen den 27. april 2017, at landbrugspligt på ejendommen ikke er relevant for tildelingen af betalingsrettigheder. Det afgørende kriterium er, at klageren opfylder betingelsen om at være en aktiv landbruger, hvilket indebærer, at der skal foregå en landbrugsaktivitet på de støtteberettigede arealer. Styrelsen foreslog, at dokumentation kunne være en faktura fra en maskinstation for slåning af arealet. Klageren besvarede ikke Miljø- og Fødevareklagenævnets høring af Landbrugsstyrelsens bemærkninger. Landbrugsstyrelsens afgørelse var truffet i henhold til Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 5, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. marts 2017 om afslag på tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt klageren var en aktiv landbruger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Det er en betingelse for tildeling af nye betalingsrettigheder, at landbrugeren er aktiv landbruger i det støtteår, hvor betalingsrettighederne tildeles, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 5, og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18. Dette krav er yderligere specificeret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Landbrugsstyrelsen havde anmodet klageren om dokumentation for at være aktiv landbruger, men modtog ingen. Nævnet fandt derfor, at klageren ikke havde dokumenteret at opfylde kravet om at være aktiv landbruger. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.