Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landbrugers tilsagn om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som blev givet i 1997 for en 20-årig periode frem til 2017. Klageren meddelte i 2015 Landbrugsstyrelsen, at vedkommende ville overholde tilsagnsbetingelserne, men ansøgte ikke om tilskud på grund af den byrdefulde ansøgningsproces i forhold til støttebeløbet. I 2016 indsendte klageren ikke en tilsvarende erklæring om overholdelse af betingelserne.
Landbrugsstyrelsen traf den 31. januar 2017 afgørelse om bortfald af tilsagnet og krævede tilbagebetaling af støtte for de foregående fire støtteår, i alt 34.650 kr. Begrundelsen var, at styrelsen ikke havde modtaget den årlige indberetning for 2016, hvilket er en betingelse for at opretholde tilsagnet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 73, stk. 3. Manglende overholdelse af betingelserne medfører bortfald af tilsagnet og mulighed for tilbagebetalingskrav efter Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1 og 2.
Klageren påklagede afgørelsen den 23. februar 2017 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Klageren anførte, at vedkommende fortsat havde overholdt og agtede at overholde forpligtelserne indtil tilsagnets udløb i september 2017. Det blev også fremført, at Landbrugsstyrelsens vejledning havde været mangelfuld, da klageren ikke kunne få oplyst, hvordan tilbagebetalingskravet kunne undgås, og styrelsen blot henviste til at klage over afgørelsen.
Landbrugsstyrelsen oplyste i sine bemærkninger af 14. marts 2017, at den ikke havde modtaget en erklæring med den ordlyd, klageren refererede til fra 2015. Styrelsen fastholdt, at det er en betingelse for opretholdelse af tilsagnet, at klageren hvert år bekræfter overholdelse af betingelserne. Da dette var forsømt i 2016, skulle tilsagnet bortfalde, og styrelsen stillede krav om tilbagebetaling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 31. januar 2017 om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmål om rette hjemmel for afgørelsen, Landbrugsstyrelsens vejledningspligt samt bortfald af tilsagn og tilbagebetalingspligt.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 73, stk. 3 som hjemmel var forkert, da tilsagnet var givet før bekendtgørelsens ikrafttræden. Nævnet ændrede hjemlen til . Denne hjemmelsmangel blev dog ikke anset for at være af konkret væsentlig karakter, da den ikke påvirkede afgørelsens udfald eller klagerens forståelse af den.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen havde vejledt tilstrækkeligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1. Det blev lagt til grund, at klageren ikke kunne nå at overholde underretningspligten for 2016 efter den 31. januar 2017, og at der ifølge Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 4 og styrelsens faste praksis ikke var anden mulighed for at undgå tilbagebetalingskravet end at påklage afgørelsen.
Nævnet fastslog, at klageren ikke havde overholdt betingelserne for at opretholde tilsagnet, da indberetning for 2016 ikke var indsendt. Dette er en klar betingelse ifølge Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 70, stk. 3, 1. punktum og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 4. Derfor skulle tilsagnet bortfalde. Endvidere fandt nævnet, at Landbrugsstyrelsen kunne kræve det allerede udbetalte tilskud tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2, idet styrelsens faste praksis om tilbagebetaling fremgår af vejledningen, og der ikke var forhold i sagen, der kunne begrunde en fravigelse.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
En landbruger fik den 7. september 2012 et femårigt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, som omfattede mark nr. 24-0 (7,27 ha) og mark nr. 24-2 (20,00 ha). Tilsagnet var gældende fra 1. september 2012 til 31. august 2017 og blev givet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug.
I 2017 indsendte landbrugeren sit fællesskema, hvor mark nr. 24-0 ikke længere fremgik. I stedet var arealet opdelt i mark nr. 24-4 (2,82 ha) og mark nr. 24-9 (4,08 ha), som begge var anmeldt under en anden tilsagnstype, "Økologisk Arealtilskud med nedsat N", med en udløbsperiode i 2019. Mark nr. 24-2 blev anmeldt med et mindre areal end det oprindelige tilsagn.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Referatet fra Bevaringsudvalgets seneste møde er nu offentliggjort, mens udbetalingen af dyretilskud forventes forsinket til januar 2026.
Landbrugsstyrelsen traf den 30. januar 2018 afgørelse om delvist bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af 16.091,87 kr. for perioden 2013-2016. Dette skyldtes, at landbrugeren havde underanmeldt tilsagnet med 7,11 ha (6,90 ha fra mark nr. 24-0 og 0,21 ha fra mark nr. 24-2) og ikke havde erklæret opfyldelse af betingelserne for disse arealer inden den 1. august 2017, som krævet i Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug § 18, stk. 1, nr. 7.
Landbrugeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at mark nr. 24-0 var drevet økologisk i 2017 og fremgik af fællesskemaet under de nye marknumre. Klageren mente, at der var tale om en misforståelse og anmodede om at beholde tilsagnet og få tilbagebetalingskravet bortfaldet. Desuden gjorde klageren gældende, at han ikke havde modtaget et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen forud for afgørelsen.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klageren som tilsagnshaver selv var ansvarlig for korrekt indberetning af tilsagnsarealer. Styrelsen anførte desuden, at klageren var bekendt med oplysningerne i fællesskemaet, og at der derfor ikke var pligt til partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1 modsætningsvist.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om...
Læs mereEn landbruger modtog i 1999 et 20-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Tilsagnet, der va...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
