Afslag på kompensation for arealstøtte, da landbruger ikke selv havde søgt støtte året før

En landbruger ansøgte den 17. maj 2016 om kompensation for manglende direkte arealstøtte for årene 2011-2014 for et areal på 1,80 ha. Arealet var et lysåbent areal i en nyplantet skov.

Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugsstyrelsen meddelte den 10. november 2016 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at landbrugeren ikke opfyldte en central betingelse i Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 1. Ifølge denne bestemmelse er det et krav, at landbrugeren har søgt om støtte til det pågældende areal i mindst ét år umiddelbart før den periode, der søges kompensation for. Da kompensationsperioden startede i 2011, skulle landbrugeren have søgt støtte til arealet i 2010, hvilket ikke var tilfældet.

Klagerens argumenter

Klageren var uenig i afgørelsen og fremførte følgende punkter:

• Arealet var i 2010 forpagtet ud, og forpagteren havde søgt og modtaget støtte for arealet det år. Klageren mente, at dette burde opfylde kravet.
• Klageren havde en berettiget forventning om at kunne modtage støtte, da arealet var støtteberettiget før skovplantningen.
• Den manglende ansøgning i 2011 skyldtes, at klageren havde fulgt Landbrugsstyrelsens vejledninger, som han mente var mangelfulde.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at formålet med kompensationsordningen var at hjælpe de landbrugere, der uberettiget havde mistet støtte som følge af styrelsens udmeldinger. Betingelsen i bekendtgørelsens § 3, nr. 1, sikrer, at kun ansøgere, der selv havde en berettiget forventning om støtte – hvilket demonstreres ved at have søgt året før – kunne modtage kompensation. Styrelsen understregede, at kravet var personligt og ikke kunne opfyldes af en forpagter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på kompensation.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet lægger afgørende vægt på, at klageren ikke personligt søgte om støtte til det omhandlede areal i 2010, da det var forpagtet til en anden landbruger. Dermed er betingelsen i Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 1 ikke opfyldt.

Nævnet afviser klagerens argument om, at forpagterens ansøgning i 2010 kunne opfylde betingelsen på klagerens vegne. Kravet om, at "landbrugeren" skal have ansøgt om støtte, refererer til den landbruger, der anmoder om kompensation. Da klageren ikke opfyldte denne betingelse, var han ikke berettiget til kompensation for støtteårene 2011-2014.