Afgørelse om afslag på kompensation for manglende direkte betalinger under landbrugsstøtteordning

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte for støtteårene 2009 og 2011-2016. Klager havde anmodet om kompensation for manglende enkeltbetaling og grundbetaling for specifikke marker (mark nr. 1-0, 2-0, 3-0 og 5-0) og om tildeling af nye betalingsrettigheder.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at det ikke gav mening at indsende fællesskema i årene 2011-2016, da Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klagers arealer ikke kunne godkendes som støtteberettigede. Klager mente, at ansvaret for den fejlagtige bedømmelse af arealerne påhvilede styrelsen, og at klager derfor burde være berettiget til at få godkendt de arealer, som klager havde betalingsrettigheder til i den pågældende periode. Klager mente desuden, at klager burde behandles, som om der var indsendt ansøgning om enkeltbetaling i 2011, ligesom i 2010.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog den 27. oktober 2016 kompensationen. Styrelsen begrundede afslaget med, at det er en betingelse for at modtage kompensation, at arealerne er anmeldt i fællesskemaet som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer i overensstemmelse med gældende regler, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 3, nr. 3 og Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 1, stk. 2.

Styrelsen fremhævede følgende punkter:

• For støtteårene 2011-2015 havde klager ikke indsendt fællesskema og dermed ikke anmeldt arealerne som ikke-støtteberettigede.
• For støtteåret 2016 kunne der alene gives kompensation til arealer, der senest var anmeldt i fællesskemaet i 2015. Fra og med 2016 skulle alle arealer, der var berørt af Demmer-dommen, anmeldes og ansøges om støtte på samme måde som andre landbrugsarealer i fællesskemaet.
• For støtteåret 2009 havde klager allerede fået udbetalt støtte til det anmeldte areal.

Landbrugsstyrelsen bemærkede desuden, at betingelsen om rådighed, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 3, stk. 1, nr. 2, heller ikke var opfyldt, da arealerne i perioden 2012-2015 var bortforpagtet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og begrænsede sin prøvelse til klagers berettigelse til kompensation for støtteårene 2011-2015 og 2016, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Kompensation for støtteårene 2011-2015

Nævnet fandt, at klager ikke var berettiget til kompensation for manglende enkeltbetaling og grundbetaling for støtteårene 2011-2015. Dette skyldtes, at klager ikke havde indsendt fællesskema i disse ansøgningsår og dermed ikke havde anmeldt arealerne som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer. Nævnet vurderede derfor, at klager ikke opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 3, nr. 3. Nævnet bemærkede, at det forhold, at klager undlod at indsende fællesskema som følge af Landbrugsstyrelsens tidligere praksis, ikke kunne føre til et andet resultat, da der ikke er hjemmel til at dispensere fra bekendtgørelsens betingelser.

Kompensation for støtteåret 2016

Klagers ansøgning om kompensation for 2016 blev afvist. Nævnet lagde vægt på, at ansøgningen var indsendt via mail den 11. september 2016, mens en ansøgning om kompensation skal indsendes via et særligt skema på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 5, stk. 1. Ansøgninger, der ikke er indsendt korrekt, afvises, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 5, stk. 4. Desuden bemærkede nævnet, at der i bekendtgørelsen ikke er hjemmel til at udbetale kompensation for ansøgningsåret 2016, da kompensationsordningen alene gælder for ansøgningsårene 2009-2015 for de omfattede støtteordninger, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af nye betalingsrettigheder § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav samlet set ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på kompensation for manglende enkeltbetaling og grundbetaling for støtteårene 2009 og 2011-2016.