Stadfæstelse af afgørelse om tildeling af betalingsrettigheder i 2016 i Ringkøbing-Skjern

Sagen omhandler en landbrugers anmodning om kompensation for manglende direkte arealstøtte og tildeling af nye betalingsrettigheder for støtteårene 2011-2016. Klager søgte kompensation for et areal på 16,21 ha, som i 2012 blev underkendt som støtteberettiget af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen), da det ud over landbrug blev anvendt til et andet formål. Som følge af denne afgørelse og vejledning undlod klager at søge støtte i perioden 2013-2015.

Landbrugsstyrelsen traf den 30. september 2016 afgørelse om tildeling af nye betalingsrettigheder svarende til 1,39 ha. Styrelsen begrundede dette med, at klager i perioden 2012-2015 havde fået inddraget betalingsrettigheder svarende til netop 1,39 ha på grund af manglende udnyttelse. Dette skete efter en EU-dom fra juli 2015, som fastslog, at visse arealer, der anvendes til andet end landbrug, stadig kan være støtteberettigede. Styrelsen afviste at tildele betalingsrettigheder for de resterende 14,82 ha, da klager maksimalt kunne tildeles det antal betalingsrettigheder, der var blevet inddraget som følge af manglende udnyttelse, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 2 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 30, stk. 9.

Klager påklagede afgørelsen og udtrykte undren over den begrænsede tildeling, især da det underkendte areal i 2012 var 16,21 ha. Klager anførte, at manglende ansøgning i 2013-2015 skyldtes den oprindelige afgørelse, og at et overskud af betalingsrettigheder svarende til 15,79 ha blev overdraget til en anden jordbruger i foråret 2015 for at undgå inddragelse. Klager mente, at disse rettigheder var mistet uanset overdragelsen.

Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at der kun kan tildeles betalingsrettigheder for det antal, der er inddraget som følge af manglende udnyttelse, og at dette skal være en konsekvens af styrelsens afgørelse eller vejledning. Styrelsen præciserede, at 1,39 ha blev inddraget i perioden 2012-2015, mens de 15,79 ha blev overdraget og derfor ikke var inddraget som følge af styrelsens afgørelse af 5. marts 2013.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. september 2016 om tildeling af betalingsrettigheder med virkning for 2016.

Forvaltningslovens begrundelseskrav

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 vedrørende begrundelseskravet, da den henviste til en forkert hjemmel for delvist afslag på tildeling af nye betalingsrettigheder. Den korrekte hjemmel var Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 1. Nævnet fandt dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagers forståelse af afgørelsen ikke var forringet.

Tildeling af betalingsrettigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager var berettiget til nye betalingsrettigheder for de inddragne rettigheder i støtteårene 2012, 2013 og 2015, svarende til i alt 1,39 ha. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at inddragelserne skyldtes manglende udnyttelse. Det forhold, at klager i foråret 2015 overdrog betalingsrettigheder svarende til 15,79 ha til en anden landbruger for at undgå inddragelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Kompensationsbekendtgørelsen hjemler kun mulighed for at tildele nye betalingsrettigheder for inddragne betalingsrettigheder, ikke for overdragne. Klager opfyldte derfor kun betingelsen for tildeling af nye betalingsrettigheder for de 1,39 ha, der faktisk var blevet inddraget.