Stadfæstelse af afslag på slutudbetaling af tilskud til investering i grønne teknologier

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 27. juli 2015 om 0 kr. i slutudbetaling til projektet.

Nævnets prøvelse og retsgrundlag

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen i tilsagnets bilag 1, punkt 4, om, at alle udgifter skulle afholdes og betales af tilsagnshaver inden for projektperioden, var opfyldt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Retsgrundlaget for tilsagnet var Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren (nr. 813 af 29. juni 2010), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, og Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011. Nævnet fandt, at det ikke var relevant, om andre ordninger tillod ekstern finansiering og ejendomsforbehold.

Flertallets begrundelse

Et flertal i nævnet fandt, at tilsagnsvilkåret om, at tilsagnshaver skulle betale udgifterne inden for projektperioden, ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at fakturaerne var betalt fra [virksomhed2]'s konto, og klager først ville have afdraget købesummen fuldt ud i 2020. Flertallet lagde vægt på den klare og detaljerede beskrivelse af vilkåret i tilsagnet.

Flertallet fortolkede desuden Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011 artikel 24, stk. 6, der henviser til "modtagernes betalinger", i overensstemmelse med tilsagnsvilkåret. En fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011 artikel 24, stk. 3, litra b, om reelle udgifter, støttede også denne forståelse, da en udbetaling af slutbeløbet ville medføre et nettooverskud for klager her og nu.

Da betingelserne for tilskud ikke var opfyldt, fik klager 0 kr. i slutudbetaling, og tilsagnet bortfaldt i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren § 18, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren § 8.

Mindretallets synspunkt

Et mindretal fandt, at valget af finansiering ikke burde være afgørende, da den økonomiske forpligtelse var til stede, ligesom ved et banklån med pant.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er senere stadfæstet af Retten i Odense og Østre Landsret.

Klagerens argumenter

Klager fastholdt, at den indkøbte maskine havde tilstrækkelig radrenserfunktion til at opfylde formålsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 1. Klager anførte, at det var projektets faktiske funktion, der var afgørende, og at Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor maskinen ikke kunne foretage radrensning. Klager mente, at investeringen var en delinvestering på en eksisterende såmaskine, og at maskinens navn var uden betydning, da den rent faktisk havde radrenserfunktioner, herunder lugeskær og GPS-styring for præcis ukrudtsharvning.

Landbrugsstyrelsens vurdering

Landbrugsstyrelsen foretog en faglig vurdering og konkluderede, at maskinen ikke var beregnet til radrensning, og at dens elementer (pivotpakkere, CrossBoard, pakkehjul) ikke var forenelige med radrensning, da de ville mase planterne. De bemærkede også, at arbejdsbredden var 4 meter mod de krævede 9 meter i teknologilisten. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4, som angiver, at tilsagn kan bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.