Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. februar 2016, som afslog ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015 og inddrog betalingsrettigheder. Klagen blev indbragt for Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. februar 2016 og overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Landbrugsstyrelsen foretog den 18. november 2014 en rutinemæssig revision af klagers markkort, hvilket reducerede det støtteberettigede areal fra 2,00 ha til 1,79 ha. Klager indsendte Fællesskema 2015 den 21. april 2015, hvor der blev søgt om grundbetaling og grøn støtte til 1,93 ha, hvoraf 1,75 ha var anført som støtteberettiget. Klager bemærkede i skemaet, at det ikke havde været muligt at indtegne det korrekte areal på 2,00 ha grundet gule linjer, der ikke måtte overskrides.
Den 18. maj 2015 ændrede Landbrugsstyrelsen klagers markblok i overensstemmelse med klagers ændringsforslag, hvilket resulterede i et samlet støtteberettiget areal på 2,01 ha. Klager foretog dog ikke efterfølgende ændringer i Fællesskema 2015, hvorfor det anmeldte areal fortsat udgjorde 1,93 ha.
Ved en fysisk kontrol den 2. november 2015 vurderede Landbrugsstyrelsen, at der var søgt støtte til 1,93 ha. Efter høringssvar fra klager, hvor klager efterspurgte kortmateriale og anførte uoverensstemmelser, traf Landbrugsstyrelsen afgørelse den 10. februar 2016. Afgørelsen meddelte afslag på ansøgningen og oplyste, at klagers betalingsrettigheder ville blive inddraget, da det ansøgte areal var under minimumskravet på 2,00 ha i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1. Inddragelsen af betalingsrettighederne blev begrundet med, at alle uudnyttede betalingsrettigheder i 2015 skulle inddrages i henhold til artikel 33 i forordning 639/2014, jf. artikel 21, stk. 4 i forordning 1307/2013.
Klager anførte navnlig følgende i sin klage:
Landbrugsstyrelsen beklagede den manglende tilfredsstillende kommunikation og oplyste, at markblokken blev ændret den 18. november 2014 baseret på ortofoto fra 2014. Den gule linje, klager henviste til, var den nye markblokgrænse, som ikke kan overskrives ved indtegning i markkortet. Styrelsen bekræftede, at klagers ændringsforslag til markblokken blev godkendt den 18. maj 2015, men at klager ikke ændrede sin ansøgning i Fællesskema 2015 tilsvarende. Styrelsen oplyste desuden, at ansøgere kun får besked, hvis et ændringsforslag ikke kan godkendes, og at de seneste markblokopdateringer altid kan ses i Internet MarkKort (IMK). Styrelsen fastholdt, at klager kun havde søgt støtte til 1,93 ha, hvilket var under minimumskravet på 2,00 ha, og at styrelsen var forpligtet til at inddrage uudnyttede betalingsrettigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. februar 2016 om grundbetaling og grøn støtte. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at klager ikke havde anmeldt et større areal end 1,93 ha i Fællesskema 2015. Dette skyldtes, at klager ikke havde indtegnet marker inden for den ændrede markblok i Fællesskemaet. Ifølge Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 9, stk. 1 skal støtteansøger indtegne alle arealer, der søges støtte til, på Fællesskemaets markkort. Indsendelse af et ændringsforslag til markblokken er ikke tilstrækkeligt; arealet skal være indtegnet som en mark i en 999999-99 markblok for at blive anset som anmeldt. Nævnet bemærkede, at klagers beskrivelse i bemærkningsfeltet ikke kunne erstatte kravet om indtegning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager ikke var berettiget til grundbetaling og grøn støtte i 2015. Dette skyldtes, at det støtteberettigede areal, som var anmeldt i Fællesskema 2015, kun udgjorde 1,93 ha. Dette areal opfyldte ikke minimumskravet på 2,00 ha, som fastsat i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1.
Nævnet fandt, at alle klagers betalingsrettigheder skulle inddrages. Klager rådede over betalingsrettigheder svarende til 2,00 ha i ansøgningsåret 2015, men udnyttede ingen af disse. I henhold til artikel 21, stk. 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013, udløber alle uudnyttede betalingsrettigheder hos en landbruger i 2015. Selvom Danmark har valgt at videreføre betalingsrettigheder efter 31. december 2014, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 3, stk. 1, medfører manglende udnyttelse i 2015 inddragelse. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.



En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Landmænd kan få støtte til arealer, hvor træer og buske kombineres med traditionelle landbrugsafgrøder for at fremme biodiversitet.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mere
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturEr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.