Stadfæstelse af afgørelse om grundbetaling og grøn støtte samt inddragelse af betalingsrettigheder

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen beklagede den manglende tilfredsstillende kommunikation og oplyste, at markblokken blev ændret den 18. november 2014 baseret på ortofoto fra 2014. Den gule linje, klager henviste til, var den nye markblokgrænse, som ikke kan overskrives ved indtegning i markkortet. Styrelsen bekræftede, at klagers ændringsforslag til markblokken blev godkendt den 18. maj 2015, men at klager ikke ændrede sin ansøgning i Fællesskema 2015 tilsvarende. Styrelsen oplyste desuden, at ansøgere kun får besked, hvis et ændringsforslag ikke kan godkendes, og at de seneste markblokopdateringer altid kan ses i Internet MarkKort (IMK). Styrelsen fastholdt, at klager kun havde søgt støtte til 1,93 ha, hvilket var under minimumskravet på 2,00 ha, og at styrelsen var forpligtet til at inddrage uudnyttede betalingsrettigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. februar 2016 om grundbetaling og grøn støtte. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Vurdering af anmeldt areal

Nævnet fandt, at klager ikke havde anmeldt et større areal end 1,93 ha i Fællesskema 2015. Dette skyldtes, at klager ikke havde indtegnet marker inden for den ændrede markblok i Fællesskemaet. Ifølge Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 9, stk. 1 skal støtteansøger indtegne alle arealer, der søges støtte til, på Fællesskemaets markkort. Indsendelse af et ændringsforslag til markblokken er ikke tilstrækkeligt; arealet skal være indtegnet som en mark i en 999999-99 markblok for at blive anset som anmeldt. Nævnet bemærkede, at klagers beskrivelse i bemærkningsfeltet ikke kunne erstatte kravet om indtegning.

Afslag på grundbetaling og grøn støtte

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager ikke var berettiget til grundbetaling og grøn støtte i 2015. Dette skyldtes, at det støtteberettigede areal, som var anmeldt i Fællesskema 2015, kun udgjorde 1,93 ha. Dette areal opfyldte ikke minimumskravet på 2,00 ha, som fastsat i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1.

Inddragelse af betalingsrettigheder

Nævnet fandt, at alle klagers betalingsrettigheder skulle inddrages. Klager rådede over betalingsrettigheder svarende til 2,00 ha i ansøgningsåret 2015, men udnyttede ingen af disse. I henhold til artikel 21, stk. 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013, udløber alle uudnyttede betalingsrettigheder hos en landbruger i 2015. Selvom Danmark har valgt at videreføre betalingsrettigheder efter 31. december 2014, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 3, stk. 1, medfører manglende udnyttelse i 2015 inddragelse. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.