Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. februar 2016, der nedsatte direkte arealstøtte for 2015 og inddrog betalingsrettigheder. Klageren ansøgte oprindeligt om grundbetaling og grøn støtte for 2,46 ha i sit Fællesskema 2015.
Landbrugsstyrelsen sendte et høringsbrev vedrørende mark nr. 3, som var anmeldt med 0,15 ha, og gjorde opmærksom på kravet om et minimumsareal på 0,30 ha for støtteberettigelse. Klageren trak efterfølgende mark nr. 3 ud af ansøgningen.
Landbrugsstyrelsen nedskrev det støtteberettigede areal for mark nr. 3 til 0,00 ha og nedsatte klagerens grundbetaling med det dobbelte af arealafvigelsen mellem det anmeldte areal på 2,46 ha og det fastslåede støtteberettigede areal på 2,31 ha. Styrelsen meddelte desuden inddragelse af 0,20 ha overskydende betalingsrettigheder.
Klageren påklagede afgørelsen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som senere overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klageren anførte, at inddragelsen af 0,30 ha betalingsrettigheder var uberettiget, da klagerens egen opmåling viste et areal på 2,37 ha. Klageren oplyste desuden, at to marker var lagt sammen og for nyligt godkendt og registreret hos Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at de to markblokke ikke var sammenlagt i internet markkort (IMK), og at kun anmeldte arealer over 0,30 ha er støtteberettigede. Styrelsen bemærkede, at klageren selv havde trukket mark nr. 3 ud af ansøgningen, hvilket medførte, at arealet skulle indgå i sanktionsberegningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte og inddragelse af betalingsrettigheder. Nævnet begrænsede sin prøvelse til støtteberettigelsen af mark nr. 3, sanktionsberegningen og inddragelsen af betalingsrettigheder i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at mark nr. 3 ikke opfyldte betingelserne for støtteberettigelse, da den med 0,15 ha var mindre end det krævede minimumsareal på 0,30 ha for en landbrugsparcel, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1.
Nævnet vurderede, at støtten for det fastslåede areal skulle nedsættes. Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1, skal den direkte arealstøtte reduceres med det dobbelte af forskellen, hvis det anmeldte areal overstiger det fastslåede areal med mere end 3 procent eller to hektar, men ikke over 20 procent. Da klageren havde anmeldt 0,15 ha mere end det godkendte areal, og arealafvigelsen udgjorde 6,5 % af det fastslåede areal (2,31 ha), blev støtten nedsat med 0,30 ha. Klageren fik derfor grundbetaling til 2,01 ha.
Nævnet fandt, at betalingsrettigheder svarende til 0,20 ha skulle inddrages. Dette skyldtes, at klageren ved ansøgningsåret rådede over 2,51 ha betalingsrettigheder, men kun udnyttede 2,31 ha, hvilket efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 21, stk. 4, og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 3, stk. 1, medfører, at overskydende rettigheder udløber. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Landmænd kan få støtte til arealer, hvor træer og buske kombineres med traditionelle landbrugsafgrøder for at fremme biodiversitet.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturEr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
