Manglende synlig afgræsning af arealer med siv og pil førte til bortfald af tilskud

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om at nedsætte tilskud, kræve tilbagebetaling og delvist lade et tilsagn bortfalde. Tilsagnet, givet i 1998, vedrørte tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, herunder "Pleje med afgræsning i 20 år".

Kontrol og afgørelse fra Landbrugsstyrelsen

Under en kontrol i november 2014 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at 20,48 ha ud af 50,60 ha tilsagnsareal ikke var støtteberettiget. Hovedparten af det underkendte areal, 19,66 ha, blev afvist med begrundelsen, at betingelsen om afgræsning ikke var overholdt. Arealerne bar ifølge styrelsen ikke præg af afgræsning og var tæt bevokset med siv og pil. De resterende 0,82 ha blev underkendt, da de var frahegnet, udgjorde en markvej eller var permanent vanddækkede.

Konsekvensen af kontrollen var, at tilskuddet for 2014 blev nedsat til 0 kr., at 0,82 ha af tilsagnet bortfaldt, og at der blev stillet krav om tilbagebetaling af tilskud for årene 2010-2013 for det bortfaldne areal.

Klagerens centrale argumenter

Klageren anførte, at tilsagnets betingelser var opfyldt, da der havde været kreaturer på arealerne inden for den fastsatte periode og med et korrekt græsningstryk. Klageren argumenterede for, at:

• Der ikke var hjemmel til at stille krav til plantedækkets udseende ud over, hvad der fremgik af tilsagnet.
• Tilsagnet specifikt krævede, at den naturlige vegetation, herunder siv og pil, skulle opretholdes.
• Landbrugsstyrelsens afgørelse var mangelfuldt begrundet og dermed i strid med forvaltningsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse.

Vurdering af afgørelsens begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningslovens § 24. Afgørelsen henviste til de relevante retsregler og de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet om, at arealerne ikke var tilstrækkeligt afgræssede. Nævnet korrigerede en henvisning til en EU-forordning, men fandt ikke, at fejlen var afgørende for sagens udfald, da indholdet i den korrekte og den fejlagtigt anvendte bestemmelse var enslydende.

Vurdering af kravet om afgræsning

Nævnet fastslog, at det var en central betingelse i tilsagnet, at arealerne skulle afgræsses i mindst to måneder i sommerperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 41, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde afgørende vægt på kontrolresultatet og den fremlagte billeddokumentation, som viste, at de underkendte arealer var tæt bevoksede med siv og pil og ikke bar præg af at have været afgræsset.

Nævnet afviste klagerens argument om, at kravet om at bevare naturlig vegetation var i modstrid med kravet om afgræsning. De to krav skulle ses i sammenhæng. Endvidere fandt nævnet, at praksis med at underkende delarealer større end 100 m² (0,01 ha), der ikke fremstod afgræssede, var berettiget. Dette fulgte af kravet i forordning (EU) nr. 1122/2009 om, at landbrugsparceller skal angives med to decimalers nøjagtighed. På denne baggrund var de 19,66 ha korrekt anset for ikke at være støtteberettigede.