Udokumenterede bankindsætninger anset for momspligtig omsætning - skønsmæssigt fradrag for købsmoms nægtet

Sagen omhandlede en klager, der ikke havde indberettet moms for perioden 2013-2016. Skattestyrelsen konstaterede betydelige indsætninger på klagerens og dennes barnebarns bankkonti, som ikke var blevet oplyst. Klageren forklarede, at hans bankkonto var udlånt til sin svigersøn, og at mange indsætninger vedrørte private lån og salg, men fremlagde ingen dokumentation herfor.

Skattestyrelsen anså de udokumenterede indsætninger for at være momspligtig omsætning fra klagerens virksomhed og foretog en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Samtidig indrømmede Skattestyrelsen et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 % for en del af omsætningen.

Klageren påstod, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling, da Skattestyrelsen ikke havde adskilt hans og svigersønnens transaktioner korrekt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at de udokumenterede bankindsætninger udgjorde momspligtig omsætning, da klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at indtægterne var momsfritaget. Retten afviste dog det skønsmæssige fradrag for købsmoms, da der manglede enhver form for dokumentation for afholdte udgifter. Dette medførte en yderligere forhøjelse af klagerens samlede momstilsvar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1, skal betale afgift af varer og ydelser leveret mod vederlag, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Da klageren ikke havde ført et regnskab, der kunne danne grundlag for en korrekt momopgørelse, jf. Momsloven § 55, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt, i lighed med en tidligere afgørelse om klagerens indkomstskat, at de udokumenterede bankindsætninger skulle anses for momspligtig omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed. Dette blev begrundet med indsætningernes samlede størrelse og klagerens manglende evne til at dokumentere, at midlerne stammede fra ikke-momspligtige kilder. Klagerens forklaringer om udlån af konto til svigersøn og andre forhold var ikke underbygget med beviser.

Nægtelse af skønsmæssigt fradrag for købsmoms

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på et afgørende punkt: det skønsmæssige fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen havde skønnet et fradrag på 20 % af salgsmomsen for en del af omsætningen.

Med henvisning til EU-Domstolens praksis (bl.a. C-516/14 Barlis og C-664/16 Vadan) og en tidligere Landsskatteretsafgørelse (SKM2021.456.LSR), fastslog retten, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser, og at momsen er betalt. Da klageren ikke havde fremlagt nogen form for dokumentation, var betingelserne for fradrag i Momsloven § 37 ikke opfyldt. Derfor blev det skønsmæssige fradrag nedsat til 0 kr.

Endelig opgørelse af momstilsvar

Som følge af nægtelsen af fradrag for købsmoms blev klagerens samlede momstilsvar forhøjet. Den endelige opgørelse blev fastsat som følger:

Formalitet og frister

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage sagen ekstraordinært for afgiftsperioderne i 2013 og 2014. Da klageren ved ikke at angive omsætningen havde handlet mindst groft uagtsomt, var betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 opfyldt. Retten bekræftede desuden, at reaktionsfristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt.

Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse ved at fjerne det skønsmæssige fradrag for købsmoms, hvilket resulterede i en forhøjelse af det samlede momstilsvar.