Manglende dokumentation for kontantbetalte udgifter over 10.000 kr. medfører nægtet fradrag for købsmoms

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. - 4. kvartal 2014 og 1. - 4. kvartal 2015 på baggrund af ikke godkendte fradrag for udgifter.

Landsskatteretten bemærkede, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4.

I medfør af Momsloven § 37, stk. 1 kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter. Momsregistrerede virksomheder skal angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. Momsloven § 56, stk. 1 og Momsloven § 57, stk. 1.

Virksomheder skal ifølge Momsloven § 55, stk. 1 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, og enhver registrering skal dokumenteres ved bilag, jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1. Regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. Bogføringsloven § 10, stk. 1.

Retten henviste til en tidligere afgørelse (LSR 21-0060303), hvor Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for kontantbetalte udgifter over 10.000 kr. ekskl. moms. I overensstemmelse hermed fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms vedrørende kontantbetalte udgifter over 10.000 kr.

Landsskatteretten nægtede på den baggrund fradrag for købsmoms på henholdsvis 65.126 kr. for afgiftsperioden 1. - 4. kvartal 2014 og 78.919 kr. for afgiftsperioden 1. - 4. kvartal 2015.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, således at virksomhedens momstilsvar forhøjes med 65.126 kr. for afgiftsperioden 1. - 4. kvartal 2014 og 78.919 kr. for afgiftsperioden 1. - 4. kvartal 2015.

Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for varekøb på 21.708 kr., da betalingen var sket kontant og oversteg beløbsgrænsen på 8.000 kr. inkl. moms. Ifølge Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 er fradrag for køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et penge- eller betalingsinstitut, der sikrer identifikation af betaler og modtager. Alternativt kan fradrag opnås ved indberetning af købet på Skatteforvaltningens hjemmeside, jf. Ligningsloven § 8 Y, stk. 3. Da ingen af disse betingelser var opfyldt, blev fradraget nægtet.

For den betalte tyske moms på 1.388 kr. afviste Skattestyrelsen skattemæssigt fradrag, da moms pålagt i udlandet falder uden for den danske momslovs område. Virksomheden havde mulighed for at søge om momsrefusion i henhold til Momsbekendtgørelsen § 24.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at virksomheden specialiserede sig i at finde unikke varer i Tyskland, hvilket var essentielt for forretningens eksistens og rentabilitet. Klageren bestred Skattestyrelsens anvendelse af Ligningsloven § 8 Y med henvisning til lovens formål, som ifølge klageren var at modvirke sort arbejde i Danmark. Klageren mente, at bestemmelsen ikke var anvendelig for køb foretaget i udlandet, især i lande som Tyskland, hvor kontanthandel er udbredt. Klageren fremhævede, at der var et klart revisionsspor fra kontanthævninger i banken til købene i Tyskland og det efterfølgende salg i Danmark, hvoraf der var betalt skat og moms. Klageren erkendte, at bilagene var simple, da købene var foretaget på en messe, men fastholdt, at varerne var erhvervsmæssigt indkøbt og solgt, og at fradrag derfor skulle anerkendes i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.