Landsskatteretten: Nægtet fradrag for diverse udgifter, udgifter til bier og telefon - Skønsmæssig forhøjelse af omsætning

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse vedrørende fradrag for diverse udgifter, udgifter til biavl, telefonudgifter samt en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen for indkomståret 2015. Klageren driver en enkeltmandsvirksomhed med flere forskellige aktiviteter, herunder hundepension, schæferopdræt, landbrugsdyr, biavl, butikssalg af hundeudstyr, multi-level marketing og autocamper-parkering. Virksomheden havde en nettoomsætning på 302.566,90 kr. og et overskud på 6.986 kr. i 2015.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for udgifter til diverse poster (827 kr.), bier (420 kr.) og telefon (5.455 kr.). Desuden havde SKAT skønsmæssigt forhøjet virksomhedens omsætning med 48.000 kr. ekskl. moms, primært baseret på et anset for lavt privatforbrug og mangelfuld bogføring. SKAT mente, at klagerens virksomhed bestod af flere separate virksomheder, der skulle have individuelle regnskaber.

Klageren fastholdt, at de diverse udgifter var erhvervsmæssige, at biavlsrelaterede udgifter var fradragsberettigede som ajourføring af viden, og at telefonudgifterne var nødvendige for virksomhedens drift. Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen argumenterede klageren for, at SKATs privatforbrugsberegning var forkert, da den ikke inkluderede skattefri kørselsgodtgørelse og pengegaver fra forældre. Klageren afviste også behovet for separate regnskaber for de forskellige driftsgrene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede de enkelte klagepunkter som følger:

Fradrag for diverse udgifter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for diverse udgifter på 827 kr. (bilag 52, 112 og 199). Begrundelsen var, at klageren ikke havde dokumenteret udgifternes erhvervsmæssige karakter. I henhold til Bogføringsloven § 9 skal udgifter dokumenteres med bilag, der angiver varens eller ydelsens art, mængde og pris. Da de fremlagte betalingskvitteringer ikke indeholdt disse oplysninger, og klagerens forklaring om, at det drejede sig om hundeprodukter, ikke var tilstrækkelig dokumentation, kunne udgifterne ikke anses for fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til bier

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte intet fradrag for udgifter til bier (bilag 14 og 133), hvor SKAT tidligere havde godkendt 320 kr. ud af 740 kr. Landsskatteretten fandt, at:

• Familiekontingent til biavlerforening (bilag 14): Udgiften på 100 kr. til familiekontingent til Gl. [forening1] kunne ikke anses for erhvervsmæssig. Klageren havde selv et ordinært medlemskab, som gav adgang til slyngerummet, og familiemedlemmerne var ikke ansat i virksomheden. Udgiften blev derfor anset for en privatudgift, der ikke var fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Kursus på biskole (bilag 133): Udgiften på 640 kr. til biskolekurset blev anset for at have et etableringsformål, da det var et opstartskursus for nye elever. Udgifter til kurser, der har karakter af videreuddannelse eller etableringsformål, er ikke fradragsberettigede. Desuden var kurset betalt for to personer, og den anden person var ikke ansat i virksomheden. Derfor kunne ingen del af udgiften godkendes som fradrag.

Fradrag for udgifter til telefon og fri telefon

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at godkende fradrag for 4.602 kr. ud af 10.057 kr. til telefonudgifter og beskatning af fri telefon. Klageren driver virksomhed fra sin bopæl, hvilket medfører beskatning af fri telefon på 2.600 kr. for indkomståret 2015 i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 14, jf. Ligningsloven § 16, stk. 12, 1. pkt.. Denne beskatning vedrører den private rådighed over arbejdstelefonen og berettiger ikke til fradrag for yderligere private udgifter.

Landsskatteretten fandt, at telefonudgifter vedrørende personer, der ikke var ansat i virksomheden (f.eks. familiemedlemmer), ikke kunne anses for erhvervsmæssige udgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at numrene lejlighedsvis blev givet til kunder, ændrede ikke dette. SKAT havde allerede godkendt fradrag for en telefon, der blev udlånt til frivillige hjælpere.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætning

Landsskatteretten ændrede SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen fra 48.000 kr. til 23.251 kr. (ekskl. moms).

Retten bemærkede, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til bogføring, herunder manglende daglige kasseafstemninger og afstemning af bankkontoen. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klagerens privatforbrug var oprindeligt beregnet af SKAT til 82.540 kr. Klageren anførte, at skattefri kørselsgodtgørelse på 52.969 kr. og pengegaver fra forældre ikke var medregnet. Landsskatteretten afviste, at kørselsgodtgørelsen kunne påvirke privatforbruget yderligere, da der ikke var sket en reel pengeoverførsel, og klageren som selvstændig ikke opfyldte betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9 B, stk. 4. Dokumentation for pengegaver fra forældre blev heller ikke anset for tilstrækkelig.

Landsskatteretten fandt dog, at SKAT ikke havde medregnet børnepenge fra Udbetaling Danmark på 30.936 kr. i privatforbrugsberegningen. Medregning af dette beløb øgede klagerens privatforbrug til 113.476 kr. (82.540 kr. + 30.936 kr.).

Selvom privatforbruget blev justeret, fandt Landsskatteretten fortsat, at det var usandsynligt lavt i forhold til et rimeligt rådighedsbeløb for husstanden (142.680 kr. årligt baseret på satser for gældsinddrivelse). Derfor var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Da yderligere indtægter skulle anses som omsætning i virksomheden, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen af virksomhedens omsætning til 29.064 kr. (inkl. moms), svarende til 23.251 kr. (ekskl. moms), for at afspejle den dokumenterede indtægt fra børnepenge.

Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens virksomhed bestod af flere driftsgrene, eller om der fremover skulle udarbejdes separate regnskaber, da dette vedrørte fremtidige indkomstår.