Manglende dokumentation for låneforhold: Skattepligt af kontant indsætning

Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst for indkomstår 2014, hvor SKAT (nu Skattestyrelsen) forhøjede indkomsten med 252.000 kr. på grund af kontante indsætninger på klagerens bankkonto. Klageren gjorde gældende, at beløbet var tilbagebetaling af et lån ydet til en ven, mens SKAT fastholdt, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for et reelt låneforhold, og at beløbet derfor var skattepligtig indkomst.

Faktiske omstændigheder

I 2014 blev der indsat 252.000 kr. kontant på klagerens bankkonto. Klageren oplyste, at dette var tilbagebetaling af et lån ydet til en ven, som var i akut pengemangel. Klagerens repræsentant fremlagde kontoudtog fra februar 2010, der viste overførsler til vennen på i alt 450.000 kr., men med en modoverførsel på 130.000 kr., hvilket resulterede i en nettooverførsel på 320.000 kr. Klageren hævdede, at det oprindelige lån var på 250.000 kr. og at der forelå et gældsbrev på 100.000 kr., som dog ikke blev fremlagt for SKAT eller Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 252.000 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 4. SKAT anførte, at det påhviler den skattepligtige at sandsynliggøre, at en indtægt stammer fra låneoptagelse eller tilbagebetaling af lån. SKAT mente ikke, at klageren havde løftet denne bevisbyrde, da:

• Der ikke forelå lånedokumenter.
• Lånet var ydet kontant og tilbagebetalt kontant, hvilket gjorde pengestrømmene uigennemsigtige.
• Der var uoverensstemmelser mellem de oplyste lånebeløb (250.000 kr. eller 320.000 kr.) og det tilbagebetalte beløb (252.000 kr.).
• Et tilgodehavende på 240.000 kr. i klagerens regnskab for 2014 blev først reguleret i 2015, hvilket skabte usikkerhed om sammenhængen med den kontante indsætning.
• Et lånearrangement af betydelig størrelse uden sikkerhed og renter mellem uafhængige parter blev anset for usædvanligt, hvilket skærpede bevisbyrden for klageren.

SKAT henviste desuden til, at ansættelsen var foretaget ekstraordinært i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om de kontante indsætninger.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes med 252.000 kr., da der var tale om tilbagebetaling af et lån, som ikke er skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 5. Klageren argumenterede for, at bevisbyrden var løftet via kontoudtog, der viste overførsler til vennen. Klageren anførte, at det forhold, at lånet var mellem uafhængige parter, gjorde det svært at stille formkrav til gældsforholdet. Klageren fremlagde desuden en erklæring fra låntager, der bekræftede låneforholdet og afdraget.

Subsidiært påstod klageren, at fristen for varsling af ændringen i skatteansættelsen for indkomstår 2014 var udløbet den 1. maj 2018 jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og at SKATs varsel af 15. maj 2018 derfor var for sent. Klageren bestred, at der var handlet groft uagtsomt, da tilbagebetaling af lån ikke er indberetningspligtig indkomst, og klageren havde dokumenteret låneforholdet over for SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 252.000 kr. for indkomstår 2014.

Materiel bedømmelse

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at de kontant indsatte beløb i indkomstår 2014 var tilbagebetaling af et lån ydet til en ven. Begrundelsen herfor var:

• Der var ikke fremlagt et lånedokument, der dokumenterede et låneforhold mellem klageren og den påståede låntager.
• Klagerens og repræsentantens forklaringer var ikke underbygget af objektive kendsgerninger.
• Der var ikke indgået en låneaftale med vilkår for tilbagebetaling eller forrentning, hvilket er nødvendigt for at sandsynliggøre et reelt låneforhold.

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, medmindre den stammer fra kapitalforbrug eller låneoptagelse jf. Statsskatteloven § 5, litra c. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM2008.905H. Et reelt gældsforhold skal kunne dokumenteres, f.eks. ved lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling, jf. SKM2013.363.BR.

Formalitetsbedømmelse

Landsskatteretten fandt, at den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for indkomstår 2014 var udløbet, da forslag til afgørelse blev sendt den 15. maj 2018 (efter 1. maj 2018).

Imidlertid fandt retten, at SKAT kunne foretage den ekstraordinære ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse om de kontant indsatte beløb på 252.000 kr. og dermed hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse.

Landsskatteretten fandt desuden, at fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt:

• SKATs kundskabstidspunkt blev fastsat til den 23. april 2018, hvor klageren redegjorde for indsætningen.
• Agterskrivelsen blev fremsendt den 15. maj 2018, hvilket var inden for 6 måneder efter kundskabstidspunktet.
• Afgørelsen blev dateret den 18. juni 2018, hvilket var inden for 3 måneder efter agterskrivelsen blev sendt.