Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar grundet manglende 0-indberetning

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2014. Virksomheden, stiftet i august 2013 og ophørt i februar 2015, havde ikke angivet moms for perioden, hvilket førte til foreløbige fastsættelser fra SKAT.

Virksomhedens argumenter

Indehaveren anmodede om genoptagelse i februar 2018, idet hun anførte, at der var tale om særlige omstændigheder. Hendes argumenter var:

• Virksomheden havde en samlet indtægt på kun 8.145 kr., og hun var af den overbevisning, at mindre virksomheder med en årlig momspligtig omsætning under 50.000 kr. ikke havde pligt til at indberette moms.
• Hun var ikke klar over, at der skulle 0-indberettes for perioder uden momspligtig omsætning.
• Ved virksomhedens lukning i februar 2015 fik hun besked fra en SKAT-medarbejder om, at hun ikke skulle foretage sig yderligere. Hun blev først opmærksom på restgælden i januar 2018, da hun forsøgte at låne penge.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til den 3-årige ændringsfrist og fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristen. SKAT fremhævede, at manglende momspligtig aktivitet ikke i sig selv er en begrundelse for at ændre momsen efter fristens udløb, og at virksomheden er forpligtet til at foretage 0-indberetninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret.

Retten bemærkede, at virksomheden var registreret for kvartårlig momsangivelse i den relevante periode. Den seneste frist for efterangivelse var den 1. december 2017, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret blev modtaget den 14. februar 2018, hvilket var efter fristen for ordinær genoptagelse.

Særlige omstændigheder

Landsskatteretten vurderede, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Retten henviste til forarbejderne til bestemmelsen, som angiver, at den er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen kan anvendes, hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret, f.eks. ved fejl begået af SKAT, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige.

Det blev dog understreget, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller dennes rådgiver har misforstået reglerne eller glemt et fradrag.

Rettens vurdering af indehaverens argumenter

Landsskatteretten fandt, at indehaverens ukendskab til reglerne om 0-indberetning og den generelle pligt til at angive moms ikke udgjorde særlige omstændigheder. Retten fastslog, at indehaveren af virksomheden er forpligtet til at angive moms, herunder også 0-indberetninger, selvom der ikke har været aktivitet. SKATs foreløbige fastsættelser skyldtes således alene indehaverens forhold.

På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.