Momspligt ved salg af byggegrund – manglende dokumentation for aftale før 2011 og grov uagtsomhed

Sagen omhandler et anpartsselskabs klage over SKATs forhøjelse af momstilsvar med 7.391.773 kr. for perioden fra den 1. april 2014 til den 30. juni 2014. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT anså selskabets salg af en grund beliggende [adresse1], [by1], for momspligtigt i henhold til Momsloven § 4, stk. 1, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, er registreret med branchekoden "Køb og salg af egen fast ejendom". Selskabet erhvervede grunden i 2006, som på daværende tidspunkt var udlagt til erhverv. Efter finanskrisen mislykkedes forsøg på salg, og selskabet indledte i slutningen af 2009 forhandlinger med [by1] Kommune og en boligforening om etablering af almennyttigt boligbyggeri på grunden. Selskabet hævdede at have indgået en mundtlig, betinget aftale om overdragelse af hele grunden i 2010, hvilket blev understøttet af erklæringer fra boligforeningens daværende direktør og selskabets revisor, men der forelå ingen skriftlig aftale.

Selskabet oplyste, at grunden i perioden fra medio 2012 til ultimo 2014 blev anvendt til momsfri udlejning som oplagsplads til [virksomhed5] ApS. Dette blev dokumenteret med fakturaer fra 2013, 2014 og 2015 samt en erklæring fra lejeren. En lejekontrakt forelå ikke, da aftalen var mundtlig.

Den 5. september 2013 blev der underskrevet et betinget skøde, hvor selskabet overdrog en del af grunden (3332 m2) til et boligselskab for 36.958.867 kr. inkl. moms. Handlen var betinget af arealets udstykning og godkendelse af skema A og skema B for byggeriet. Skema A blev godkendt den 16. juni 2014, og grunden blev overdraget den 26. juni 2014. Grunden var ved overdragelsen udstykket og ubebygget, og selskabet havde ikke byggemodnet den.

SKATs afgørelse om momspligt var baseret på, at der ikke var indgået en bindende aftale om køb før den 1. januar 2011, og at den midlertidige udlejning ikke ændrede på, at selskabets primære hensigt med grunden var salg. SKAT anførte desuden, at formuleringen "inkl. moms" i skødet var misvisende, da selskabet ikke havde afregnet moms. SKAT mente, at selskabet som minimum havde handlet groft uagtsomt, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Selskabet nedlagde principal påstand om, at SKATs forhøjelse skulle bortfalde, da selskabet ikke havde handlet groft uagtsomt, og SKATs genoptagelse derfor var ugyldig. Subsidiært påstod selskabet, at salget var momsfritaget, enten fordi en bindende mundtlig aftale var indgået i 2010 (før momsændringerne), eller fordi ejendommen udelukkende havde været anvendt til momsfri udlejning i henhold til Momsloven § 13, stk. 2. Selskabet henviste til flere bindende svar fra Skatterådet, der støttede, at salg af ejendomme, der udelukkende havde været anvendt til momsfri udlejning, kunne ske momsfrit. Selskabet bestred også, at et skøde med "inkl. moms"-formulering kunne sidestilles med en faktura i momsmæssig henseende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar med 7.391.773 kr. for perioden fra den 1. april 2014 til den 30. juni 2014, idet SKAT havde anset selskabets salg af en grund beliggende [adresse1], [by1], for momspligtigt, jf. Momsloven § 4, stk. 1, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Landsskatteretten lagde til grund, at der var enighed mellem Skattestyrelsen og selskabet om, at selskabet overdrog en byggegrund, jf. den dagældende Momsbekendtgørelsen § 59, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der blev indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen inden den 1. januar 2011. Erklæringerne fra boligforeningens daværende direktør og selskabets revisor, der begge var indhentet til brug for skattesagen, var ikke udtryk for, at der på daværende tidspunkt i 2010 var indgået en endelig og bindende aftale, der regulerede vilkårene for en sådan overdragelse. Erklæringerne var alene udtryk for, at parterne havde drøftelser om en overdragelse af ejendommen. Der forelå heller ikke andet materiale, der viste, at der inden den 1. januar 2011 blev indgået en endelig og bindende aftale om ejendomsoverdragelse. Dette blev bestyrket af, at parterne i september 2013 underskrev et betinget skøde, der regulerede handlens nærmere vilkår, og at boligforeningen efterfølgende overtog ejendommen den 26. juni 2014.

Videre fandt Landsskatteretten, at selskabets salg af grunden ikke var omfattet af Momsloven § 13, stk. 2, første led. Der blev herved henset til, at selskabets aktiviteter bestod i køb og salg af egen fast ejendom. Videre blev der henset til, at selskabet ifølge det oplyste forsøgte at sælge grunden, hvilket ikke lykkedes på grund af finanskrisen, og at selskabet påbegyndte forhandlinger med en boligforening vedrørende salg af grunden i 2009. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for, at grunden blev erhvervet udelukkende til brug for udlejningsvirksomhed, der er momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, jf. herved EU-domstolens dom i de forenede sager C-18/05 og C-155/05. Selskabet anvendte dermed ikke grunden alene til momsfri virksomhed efter Momsloven § 13, stk. 1.

Det af repræsentanten fremhævede bindende svar fra SKAT og de af repræsentanten fremhævede bindende svar fra Skatterådet offentliggjort i SKM2010.842.SR, SKM2012.264.SR, SKM2012.608.SR, SKM2013.215.SR og SKM2013.271.SR ændrede ikke herved.

Det var således med rette, at SKAT havde anset selskabets salg af grunden beliggende [adresse1], [by1], for momspligtigt, jf. Momsloven § 4, stk. 1, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Genoptagelse

Landsskatteretten skulle dernæst tage stilling til, om det var med rette, at SKAT genoptog selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. april 2014 til den 30. juni 2014.

Angivelsesfristen for 2. kvartal 2014 var den 1. september 2014. Fristen for ordinær genoptagelse var dermed den 1. september 2017, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. SKAT afsendte forslag til afgørelse den 14. februar 2018, hvilket var efter den ordinære genoptagelsesfrists udløb.

Landsskatteretten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde bevirket, at selskabets momstilsvar blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Der blev herved henset til, at der ikke havde været tvivl om fortolkningen af de relevante regler, og at reglerne havde eksisteret i flere år forinden den omhandlede periode. Selskabet havde dermed ikke nogen føje til at antage, at der blev indgået en bindende købsaftale før den 1. januar 2011, og at grunden alene blev anvendt til momsfritaget udlejning. Det af repræsentanten anførte om en fortolkningstvist og forskel mellem den dagældende og den nugældende Juridiske Vejledning ændrede ikke herved.

Kundskabstidspunktet indtrådte tidligst ved SKATs møde med selskabet den 5. februar 2018. Da SKATs forslag til afgørelse blev fremsendt den 14. februar 2018, havde SKAT iagttaget 6-måneders-fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 1. pkt. SKAT traf afgørelse den 2. maj 2018, hvorved 3-måneders-fristen ligeledes var overholdt.

Det var således med rette, at SKAT havde fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i Skatteforvaltningsloven § 31, idet virksomheden mindst groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.