Landsskatteretten underkender SKATs afgørelse om erhvervelsesmoms ved leasing af lystbåd

Sagen omhandler SKATs opkrævning af erhvervelsesmoms på 386.912 kr. fra en dansk privatperson (klageren) i forbindelse med leasing af en lystbåd fra et hollandsk leasingselskab i 2008. SKATs afgørelse byggede på en omkvalificering af leasingaftalen til et reelt køb, hvilket ville udløse momspligt for klageren i Danmark. Klageren bestred afgørelsen og gjorde gældende, at den var ugyldig på grund af forældelse, og subsidiært at der var tale om en reel leasingaftale, der ikke udløste dansk erhvervelsesmoms.

Sagens faktiske forhold

Klageren og dennes hustru leasede en lystbåd af et hollandsk selskab i juni 2008. Båden blev bygget i Danmark og leveret til leasingselskabets svenske afdeling, hvorefter den blev transporteret til Danmark for overdragelse til klageren. Leasingselskabet finansierede købet dels via et lån, dels via et depositum fra klageren. Klageren havde pant i båden til sikkerhed for depositummet. Værftets levering til leasingselskabet var en intern EU-leverance uden moms, og leasingselskabet skulle angive erhvervelsesmoms i Sverige.

SKATs begrundelse for momskravet

SKAT vurderede, at den reelle ejendoms- og råderet over båden tilhørte klageren og ikke leasingselskabet. Dette blev begrundet med flere momenter:

• Usædvanlige vilkår i operationel leasingaftale: Vilkår svarede til finansiel leasing, herunder risiko for hændelig undergang og vedligeholdelse påhvilede leasingtager, og leasingydelserne amortiserede hele købesummen. Depositum på 43% af købsprisen blev anset for usædvanligt stort.
• Begrænset rådighed for leasingselskabet: Leasingselskabet rådede ikke faktisk over båden; klageren overtog den i Sverige og havde den faktiske råden.
• Sikkerhedsstillelse og købsoption: Leasingselskabet havde stillet rettigheder efter leasingkontrakten til sikkerhed for lån, og klageren kunne opsige den finansielle leasingaftale og erhverve båden til en fikseret pris (22.000 EUR, ca. 11% af nyprisen), hvilket blev anset for en symbolsk betaling langt under markedspris.
• Økonomisk risiko: Leasingselskabet bar ikke en ejers økonomiske risiko; enhver risiko påhvilede leasingtageren.
• Pengestrømme: Leasingselskabets indsats var primært at formidle et lån mod et gebyr.
• Registrering: Registrering i hollandsk tinglysningsregister blev ikke tillagt afgørende vægt.

SKAT henviste til EU-Domstolens praksis (bl.a. C-320/88, Safe) om, at det afgørende for "levering af en vare" er overdragelse af retten til at råde som ejer, uanset formel ejendomsret. SKAT mente, at arrangementet var et lejekøb jf. Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2 eller et misbrug af momssystemet.

Spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse

SKAT opkrævede momsen uden for den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, idet klageren angiveligt forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag. SKAT mente, at klageren burde have vidst, at der skulle betales erhvervelsesmoms.

Klagerens synspunkter

Klageren påstod primært, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af forældelse, da der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Klageren havde handlet i god tro baseret på professionel rådgivning og almindelig praksis for leasing. Klageren henviste til, at leasingmodellen var gennemgået af revisionsselskaber og fundet i overensstemmelse med både dansk, hollandsk og EU-momslovgivning. Klageren bestred, at der var handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Subsidiært påstod klageren, at der var tale om en reel leasingaftale og ikke et køb. Klageren argumenterede, at:

• Risikofordeling: Leasingselskabet havde tegnet kaskoforsikring, og vedligeholdelsesforpligtelsen på leasingtager var almindelig.
• Amortisering: Amortisering af købesummen var naturlig for et leasingselskabs overlevelse.
• Købsoptionens værdi: Den fastsatte købsoption på 11% af nyprisen var ikke urealistisk lav, da bådens værdi efter 10-12 år kunne være tilsvarende lav, jf. branchepraksis for afskrivninger. Klageren henviste til en artikel, der indikerede et værditab på 20% straks og 15% årligt, hvilket ville resultere i en værdi på ca. 11% efter 12 år.
• Leasingselskabets råderet: Leasingselskabet var registreret som ejer og havde ret til at sælge båden ved misligholdelse. Overdragelse af brugsret er normalt i leasing.
• Finansiering: Leasingselskabets rolle som financier var sædvanlig, og selskabet bar fortsat økonomisk risiko for leasingtagers betalingsudygtighed og bådens restværdi.

Klageren bestred også, at der forelå misbrug af momssystemet, idet der var en reel økonomisk begrundelse for arrangementet udover skattefordele, og henviste til C-277/09, RBSD, hvor forskellig klassificering af ydelser mellem EU-lande ikke automatisk medførte misbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, om SKATs opkrævning af erhvervelsesmoms var gyldig, herunder om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt.

Retten lagde til grund, at angivelsesfristen for den omhandlede disposition lå uden for den ordinære genoptagelsesperiode i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Vurdering af grov uagtsomhed og momspligt

Landsskatteretten bemærkede, at et eventuelt formål med at undgå at betale dansk moms ikke i sig selv medfører, at klageren har handlet groft uagtsomt.

Retten vurderede SKATs tre hovedargumenter for momspligt:

• Reel ejer (Momsloven § 4, stk. 1): Hvis den momsmæssige råderet aldrig overgik til leasingselskabet, ville klageren have købt båden direkte af det danske værft. I så fald ville klageren ikke være omfattet af pligten til at betale erhvervelsesmoms i henhold til Momsloven § 11, stk. 1, nr. 2. Det ville i stedet have påhvilet værftet at opkræve moms af klageren, jf. Momsloven § 4, stk. 1.
• Lejekøb (Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2): Landsskatteretten fandt, at der ifølge ordlyden af Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2 kun foreligger lejekøb, hvis leasingaftalen indeholder en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold erhverves senest ved betaling af det sidste afdrag. Dette var ikke tilfældet i den forelagte sag.
• Misbrug af momssystemet: Retten fandt det ikke godtgjort, at misbrugsbetragtningen fandt anvendelse, herunder hvori misbruget konkret skulle have bestået, og at det som følge af sådant misbrug skulle påhvile klageren at betale dansk moms.

Konklusion om ekstraordinær genoptagelse

Under disse omstændigheder, og uanset hvilken af SKATs begrundelser der blev anlagt, kunne Landsskatteretten ikke tiltræde SKATs opfattelse af, at klageren havde handlet groft uagtsomt, og at klagerens adfærd havde bevirket, at momstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten fandt, at de af SKAT anførte betragtninger, herunder henvisninger til praksis inden for skatteretten, ikke kunne føre til et andet resultat.

Afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte klagerens påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig, da der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Den af SKAT opkrævede moms på 386.912 kr. blev nedsat til 0 kr.