Landsskatteretten godkendte selskabs skøn for momsfradrag for multimedier

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af et selskabs momstilsvar, fordi SKAT havde nedsat selskabets fradrag for købsmoms på udgifter til multimedier (telefoner, bredbånd m.v.), som blev stillet til rådighed for seks ledende medarbejdere og sælgere. SKAT skønnede den private andel af brugen til 25 % med henvisning til den generelle teknologiske udvikling, hvor smartphones bruges til meget andet end opkald, såsom internet og apps. Selskabet havde derimod, på baggrund af en detaljeret gennemgang af over 10.000 opkald, beregnet den private andel til 13,9 % og ud fra et forsigtighedsprincip fastsat den til 15 %. Selskabet argumenterede for, at dette skøn var velunderbygget og rimeligt, og at SKATs skøn var baseret på generelle formodninger og ikke på de konkrete forhold i virksomheden. Landsskatteretten gav selskabet medhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn over den private andel af udgifter til multimedier på 15 %. Retten ændrede dermed SKATs afgørelse.

Begrundelse

Retten lagde vægt på, at det er ubestridt, at telefonerne blev anvendt både erhvervsmæssigt og privat, hvorfor der skal foretages en skønsmæssig fordeling af momsen i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Ved vurderingen af, om skønnet er foretaget på en rimelig måde, jf. Momsbekendtgørelsen § 18, fandt Landsskatteretten selskabets skøn for rimeligt.

Begrundelsen herfor var:

• Velunderbygget skøn: Selskabets skøn var baseret på en saglig og retvisende analyse af samtalespecifikationer for 10.838 opkald, hvilket viste en privat andel på 13,9 %.
• Forsigtighedsprincip: Ved at fastsætte den private andel til 15 % havde selskabet allerede taget højde for eventuel anden privat anvendelse af telefonerne.
• Arbejdsredskab, ikke personalegode: Telefonerne var ikke et generelt medarbejdergode, men stillet til rådighed for 6 specifikke medarbejdere (direktør, chefer og sælgere), hvis funktioner krævede dem som et nødvendigt arbejdsredskab.

Bevisbyrde

Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for, at selskabets skøn er urimeligt, påhviler SKAT. Retten fandt, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde. SKATs argumentation var baseret på generelle betragtninger om den teknologiske udvikling og ikke på et konkret og underbygget skøn relateret til selskabets faktiske forhold. SKATs henvisning til en blotte mulighed for øget privat brug via data var ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte selskabets dokumenterede skøn.

På denne baggrund blev selskabets påstand taget til følge.