Landsskatteretten: Forhøjelse af omsætning, afskrivninger, fradrag for husleje og forpagtningsindtægt

Sagen omhandler skatteansættelsen for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 for en klager, der oprindeligt drev en enkeltmandsvirksomhed ([virksomhed1]s v/[person1]). Virksomheden ophørte den 28. februar 2014, hvorefter klageren bortforpagtede lejemålet og tilhørende inventar samt immaterielle rettigheder til [virksomhed1] ApS, et selskab hvor klagerens søn er hovedanpartshaver og direktør. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst på flere punkter, hvilket klageren bestred.

De centrale klagepunkter for indkomstårene 2014-2016 var:

Klageren anførte, at Skattestyrelsens afgørelse led af formalitetsmangler, idet fristen for ordinær genoptagelse for 2014 var udløbet, og at afgørelsen var truffet for sent. Materielt bestred klageren den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen, idet indsætningerne på klagerens private bankkonto angiveligt stammede fra private midler eller lån. Klageren fastholdt desuden, at virksomheden ikke var ophørt, men blot ændret karakter til bortforpagtning, hvilket skulle berettige fortsatte afskrivninger på goodwill og varevogn. Endvidere gjorde klageren gældende, at forpagtningsindtægterne reelt kun dækkede huslejeudgifterne, og at der derfor ikke var et positivt skattemæssigt resultat af bortforpagtningen. Klageren fremlagde desuden en købekontrakt fra december 2015 vedrørende overdragelse af lejemål, inventar og goodwill til sønnens selskab, som Skattestyrelsen ikke tidligere havde behandlet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende yderligere omsætning, varelager, afskrivning på goodwill og afskrivning på varevogn, men hjemviste spørgsmålene om forpagtningsindtægter og afskrivning på bortforpagtede driftsmidler til fornyet behandling. Fradrag for betalt husleje blev godkendt, og det blev fastslået, at forpagtningsindtægterne var momsfritaget.

Formalitet – Genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 lå inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Retten lagde vægt på, at fristen skulle regnes fra det fornyede forslag af 10. januar 2018, da det ikke udtrykkeligt fremgik, at det erstattede det tidligere forslag.

Yderligere omsætning

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af omsætningen med 147.267 kr. for indkomståret 2014. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, hvorfra de indsatte beløb på de private bankkonti stammede, og dermed ikke løftet bevisbyrden for, at midlerne var undtaget fra beskatning eller allerede beskattet. Dette omfattede både kontante indbetalinger, overførsler fra ægtefælle/budgetkonto og et påstået familielån, da der manglede objektiv dokumentation som lånedokumenter og pengestrømme.

Varelager

Retten stadfæstede, at varelageret, der blev overdraget til [virksomhed1] ApS, skulle medregnes som omsætning til en værdi af 44.222 kr. i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Værdien var aftalt i forpagtningsaftalen og understøttet af revisors opgørelse, uanset at det var anført som en gave.

Afskrivning på goodwill

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet afskrivning på goodwill for indkomståret 2014 i henhold til Afskrivningsloven § 40, stk. 4. Retten vurderede, at den oprindelige virksomhed var ophørt, og en ny virksomhed med bortforpagtning var påbegyndt. Dette blev begrundet med ændret ejerkreds, ny virksomhedstype, afmeldt CVR-nummer og klagerens modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.

Afskrivning på varevogn

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for afskrivninger på varevognen. Varevognen var ikke nævnt i forpagtningsaftalens § 9 som en del af de bortforpagtede aktiver, og den blev anset for overgået til privat benyttelse i 2014 i henhold til Afskrivningsloven § 4. Klageren havde ikke dokumenteret varevognens værdi ved overgang til privat anvendelse, hvorfor Skattestyrelsens ansatte handelsværdi på 70.975 kr. blev lagt til grund.

Fradrag for betalt husleje i forpagtningsindtægter

Landsskatteretten godkendte yderligere fradrag for husleje for indkomståret 2014 med 150.252 kr., for 2015 med 202.513 kr. og for 2016 med 67.162 kr. i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgiften til ”etablering af fedtudskiller” blev dog ikke godkendt som fradragsberettiget for klageren, da den alene vedrørte forpagteren ifølge forpagtningsaftalen. Retten fastslog desuden, at da bortforpagtningen var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, kunne der ikke indrømmes fradrag for købsmomsen i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Forpagtningsindtægter – herunder bortforpagtning af inventar og installationer

Landsskatteretten hjemviste dette punkt til fornyet behandling i Skattestyrelsen for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Hjemvisningen skyldtes, at der var tale om en forpagtningsaftale mellem interesseforbundne parter (far og søn), hvilket krævede en nærmere undersøgelse af, om der skulle fastsættes et yderligere vederlag for bortforpagtningen, og om virksomheden var solgt, samt fra hvilket tidspunkt.

Moms af forpagtningsindtægter

Retten fastslog, at klagerens bortforpagtning af lejemålet var momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. Da salgsmomsen således ikke skulle afregnes, skulle klagerens indkomst vedrørende forpagtningsindtægter forhøjes med den moms, der uberettiget var medregnet i forpagtningsydelsen: 174.000 kr. for 2014, 208.800 kr. for 2015 og 69.600 kr. for 2016.

Afskrivning på bortforpagtede driftsmidler

Landsskatteretten hjemviste dette punkt til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Baggrunden var, at der var fremsendt en ny købekontrakt (underskrevet 18. december 2015) om overdragelse af virksomheden, herunder inventar, løsøre, goodwill og indretning, som ikke havde indgået i Skattestyrelsens oprindelige sagsbehandling. Dette krævede en fornyet vurdering af afskrivningsgrundlaget og ophørsbeskatning i henhold til Afskrivningsloven § 9.