Afgørelse om momsgodtgørelse af sagsomkostninger pålagt et udenlandsk selskab

Sagen omhandler et nederlandsk selskab, [virksomhed1] B.V., der ansøgte om momsgodtgørelse på 2.080.000 kr. for momsbeløbet af sagsomkostninger, som selskabet blev pålagt at betale i forbindelse med en retssag i Danmark. Sagsomkostningerne vedrørte en retssag, som selskabets datterselskab, [virksomhed2], havde anlagt mod de danske myndigheder. Da datterselskabet ikke kunne betale de pålagte omkostninger, blev modpartens sagsomkostninger pålagt moderselskabet [virksomhed1] B.V. ved dom af Østre Landsret i marts 2017, stadfæstet af Højesteret i januar 2018.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste ansøgningen om momsgodtgørelse. SKATs begrundelse var, at momsbeløbet ikke vedrørte en udgift afholdt af ansøgeren som led i køb af varer og ydelser, der udelukkende blev anvendt til selskabets momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1. SKAT anførte, at der ikke er fradragsret for moms af sagsomkostninger, som en virksomhed blev pålagt at betale til modparten, da hverken modparten eller dennes advokat leverede momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at ansøgningen skulle imødekommes. Repræsentanten argumenterede for, at [virksomhed1] B.V. er moderselskab for en koncern, hvor [virksomhed2] er specialiseret i leasing af kommunikationsnetværkssystemer og havde kommercielle aktiviteter i Danmark. Selskabet mente, at de afholdte udgifter (advokatomkostninger og administrationshonorarer) var relateret til momspligtige leverancer, idet både [virksomhed1] og [virksomhed2] altid havde betalt og modtaget moms for varer og ydelser. Formålet med købet af ydelserne var at opretholde [virksomhed2]’s aktiviteter i Danmark, og momsen burde derfor være fradragsberettiget og refunderbar i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 45, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten henviste til Momssystemdirektivets artikel 170, første afsnit, litra a), artikel 169, første afsnit, litra a) og artikel 171, samt Direktiv 2008/9/EF artikel 5 og 6, som regulerer tilbagebetaling af moms til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten. Det blev understreget, at godtgørelse kun kan indrømmes, i det omfang den afgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradrag i etableringslandet, og i det omfang virksomheder registreret i Danmark kan foretage fradrag for afgift, jf. Momsloven § 45, stk. 1.

Retten fastslog, at der for at opnå fradrag – og dermed momsgodtgørelse – skal være foretaget en leverance til selskabet, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Med henvisning til EU-Domstolens sag C-136/99 (Société Monte Dei Paschi Di Siena) og Landsskatterettens egen praksis i SKM2001.457.LSR, fandt retten, at selskabet ikke havde fået leveret momspligtige ydelser. Selskabet var derimod blevet pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser. Udgifterne til pålagte sagsomkostninger kunne derfor ikke anses for at vedrøre selskabets indkøb af momsbelagte varer og ydelser, som er leveret til selskabet af en anden afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momssystemdirektivets artikel 168, første afsnit, litra a). Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om at undlade at imødekomme selskabets ansøgning om momsgodtgørelse for sagsomkostninger på 2.080.000 kr. for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde ret til tilbagebetaling af moms for de pålagte sagsomkostninger, da selskabet ikke havde fået leveret momspligtige ydelser. Selskabet var derimod blevet pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser. Disse udgifter kunne derfor ikke anses for at vedrøre selskabets indkøb af momsbelagte varer og ydelser, som er leveret til selskabet af en anden afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momssystemdirektivets artikel 168, første afsnit, litra a).

Det blev bemærket, at en betingelse for tilbagebetaling af moms i henhold til Direktiv 2008/9/EF er, at de pågældende transaktioner giver ret til fradrag i den medlemsstat, der skal foretage tilbagebetalingen. Landsskatteretten henviste til sin tidligere afgørelse i SKM2001.457.LSR, hvor det blev fastslået, at der ikke var fradragsret for moms af pålagte sagsomkostninger, da udgiften ikke vedrørte indkøb af momsbelagte varer og ydelser. Hverken modparten eller dennes advokat havde leveret momsbelagte ydelser til klageren, som blot var pålagt at betale modpartens skønnede udgifter.