Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift
Dato
26. september 2018
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Virksomhedsunderskud, Erhvervsmæssig virksomhed, Fradragsret, Rentabilitetsvurdering, Privat udgift, Udlejningsejendom
Lovreferencer
Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi, oprindeligt med formål om udlejning af hestebokse, men senere ændret til erhvervsmæssig udlejning af lager og maskiner.
Virksomheden er beliggende på klagerens landbrugsejendom og har siden opstarten i 2014 udvist betydelige underskud:
Skatteår | Underskud (kr.) |
---|---|
2014 | -81.232 |
2015 | -139.623 |
2016 | -110.768 |
SKAT afviste fradragene med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. SKAT henviste til, at virksomheden ikke var rentabel, havde begrænsede indtægter (3.150 kr. i momspligtigt salg i perioden 2014-2016), og at formålet med ejendommen primært var privat. SKAT fastholdt, at den oprindelige hensigt og den faktiske drift frem til kontroltidspunktet var afgørende, og at udgifterne var 100 % private.
Klageren påstod fradrag for underskuddene og anførte, at driften var iværksat med varig virksomhed for øje og med henblik på fremtidigt overskud. Klageren fremhævede, at SKAT i 2018 havde accepteret virksomhedens erhvervsmæssige karakter for 2017 ved ikke at afmelde den fra momsregistrering. Det blev også anført, at det ikke kunne lastes klageren, at byggeansøgningen ikke specificerede erhvervsmæssig drift, da skemaerne ikke opfordrede til dette, og at momsregistreringen var sket efter råd fra revisor med intention om erhvervsvirksomhed.
Landsskatteretten skulle vurdere, om virksomheden var erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, hvilket kræver en samlet konkret vurdering med vægt på udsigt til rimelig fortjeneste og systematisk indkomsterhvervelse, jf. praksis fra Højesteret (TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR).
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for indkomstårene 2014-2016. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomhedens erhvervsmæssige karakter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
Indkomstårene 2014-2015
Virksomheden blev ikke anset for erhvervsmæssig. Dette skyldtes:
- Meget lav omsætning: Klageren havde i perioden 2014-2016 et momspligtigt salg på i alt 3.150 kr., hvilket indikerer en meget lav omsætning og manglende intensitet i driften.
- Private udgifter: Udgifterne afholdt i forbindelse med hesteboksene blev anset for private. Det blev lagt til grund, at klagerens egne to heste var de eneste på ejendommen ved SKATs besigtigelse i juni 2017, og byggeansøgningen angav opførelse af hestebokse til to heste. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Indkomståret 2016
Virksomheden blev heller ikke anset for erhvervsmæssig i 2016. Omsætningen udgjorde kun 4.800 kr., hvilket blev anset for at være af så underordnet omfang, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, jf. SKM2006.21.VLR.
Udsigt til overskud
Landsskatteretten vurderede, at der ikke var udsigt til, at virksomheden ville give overskud inden for en kortere årrække. Selvom klageren fremlagde forventede lejeindtægter for 2017-2019 (50.000 kr., 75.000 kr., 90.000 kr.), blev der ikke anført forventede udgifter. Sammenholdt med underskuddet på 110.768 kr. i 2016, hvor udgifter og afskrivninger udgjorde over 100.000 kr. årligt, fandt Landsskatteretten, at de forventede indtægter ikke kunne rumme et overskud.
Momsregistrering
Den omstændighed, at SKAT havde truffet afgørelse om ikke at afmelde klagerens virksomhed fra momsregistrering fra indkomståret 2017, kunne ikke føre til, at virksomheden skulle anses for erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten lagde vægt på, at den skattemæssige vurdering af erhvervsmæssighed og den momsmæssige vurdering af selvstændig økonomisk virksomhed ikke er identiske, og at SKAT ikke havde ændret vurderingen for de påklagede indkomstår.
Der var ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Lignende afgørelser