Manglende fradrag for virksomhedsunderskud – Ikke erhvervsmæssig virksomhed – Virksomhedsrådgivning

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet konsulentvirksomhed for indkomstårene 2016 og 2017. Virksomheden, der blev registreret i 1979, har siden 2011 opereret under navnet [virksomhed1] med branchekoder for virksomhedsrådgivning, IT-konsulentbistand og reklamebureauvirksomhed. Klageren modtager pension sideløbende med driften af virksomheden.

Virksomheden har ifølge klageren arbejdet med flere forskellige serviceydelser, herunder erhvervsservice ved opstart af virksomheder ([x1]), service omkring elektroniske [x2] investeringer i Norden, salg af energioptimeringsløsninger (oprindeligt via [virksomhed3], senere [virksomhed4]), samt [x3] scanning og andre [sektoren] løsninger med kunstig intelligens. Klageren har forklaret, at mange af projekterne har været præget af lange forløb, forsinkelser, partnerændringer, opkøb af samarbejdspartnere eller konkurser, hvilket har forhindret realisering af indtægter.

Økonomiske resultater

Virksomheden har haft en nettoomsætning på 0 kr. i alle regnskabsår fra 2010 til 2018. Dette har resulteret i konstante underskud, som vist i tabellen nedenfor:

Det samlede selvangivne underskud for perioden 2010-2017 udgjorde 488.603 kr.

Tidligere afgørelser

Både Skatteankenævnet (for indkomstårene 2011-2012) og Landsskatteretten (for indkomstårene 2013-2015) har tidligere afgjort, at klagerens virksomhed ikke blev drevet erhvervsmæssigt. Begrundelsen var den beskedne omsætning og manglende udsigt til rentabilitet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud på 22.681 kr. for 2016 og 17.641 kr. for 2017. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke opfyldte kravene til erhvervsmæssig drift, herunder rentabilitetskravet (konstante underskud siden 2010) og intensitetskravet (beskeden/ingen omsætning). Der var ikke fremlagt budgetter eller lignende, der kunne sandsynliggøre fremtidig overskudsgivende drift.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag. Klageren argumenterede for, at de lange forløb og manglende indtægter skyldtes eksterne faktorer som forsinkelser i udrulning af IT-platforme, opkøb af samarbejdspartnere, konkurser og lange beslutningsprocesser i de segmenter, virksomheden opererede i. Klageren fremhævede den store arbejdsindsats og igangværende projekter, herunder et nyt varmepumpekoncept, som forventedes at generere indtægter i slutningen af 2019. Klageren mente, at virksomheden havde opbygget en solid base, der nu var klar til at give indtægter efter en lang produktudviklingsfase.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for indkomstårene 2016 og 2017. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet, konkret vurdering af virksomhedens drift, hvor der blev lagt vægt på følgende:

• Intensitetskravet: Virksomheden havde en omsætning på 0 kr. i perioden 2010-2018. Dette underordnede omfang betød, at virksomheden ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999 (TfS 2000, 16) og Østre Landsrets dom af 11. maj 2006 (SKM2006.428.ØLR).

• Rentabilitetskravet: Virksomheden havde haft regnskabsmæssige underskud i alle år fra 2010 til 2018, herunder i de påklagede år 2016 (22.681 kr.) og 2017 (17.641 kr.) allerede før afskrivninger og renter. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden havde udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Selvom en indkøringsperiode accepteres, blev den i dette tilfælde anset for længst overstået.

• Uændret driftsform: Driftsformen var uændret i forhold til årene 2011-2015, hvor Skatteankenævnet (2011-2012) og Landsskatteretten (2013-2015) tidligere havde afgjort, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt. Der blev henvist til Højesterets dom af 4. november 1999 (TfS 1999,863) og Højesterets dom af 2. februar 2007 (SKM2007.107.HR).

Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2016 og 2017. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for underskud i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som begrænser fradragsretten i ikke-erhvervsmæssig virksomhed til indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres.