Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en skatteyder, der i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 havde modtaget en række betydelige indsætninger på sine bankkonti, som ikke var selvangivet. En stor del af beløbene stammede fra klagerens moster, hvis bankkonto blev anvendt af hendes mands nedrivningsfirma. Klageren hævdede, at disse overførsler var lån, mens SKAT anså dem for at være skattepligtigt honorar for udført arbejde. Derudover var der en række andre uidentificerede indsætninger, som SKAT også anså for skattepligtig indkomst. Sagen omfattede også spørgsmål om fradrag for udgifter, afskrivninger og varelageropgørelse i klagerens egen virksomhed. Da klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for alle tre år.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for alle tre indkomstår.
Retten fastslog, at det påhviler skatteyderen at bevise, at indsætninger på en bankkonto ikke er skattepligtig indkomst, jf. princippet i SKM2008.905.HR. Da klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.
For så vidt angår overførslerne fra klagerens moster på 331.900 kr. i 2014 og 78.200 kr. i 2015, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om skattefrie lån. Retten lagde vægt på, at der manglede:
En bemærkning i en politirapport om en delvis tilbagebetaling var ikke tilstrækkelig dokumentation. Beløbene blev derfor anset for skattepligtigt honorar i henhold til Statsskatteloven § 4.
Klageren kunne heller ikke dokumentere, at de øvrige indsætninger på henholdsvis 13.000 kr. (2014), 119.880 kr. (2015) og 94.600 kr. (2016) var skattefrie. Forklaringer om udlæg for flybilletter og salg af en bil var ikke underbygget med dokumentation, der skabte en klar sammenhæng mellem indtægten og den påståede skattefrie kilde. Disse beløb blev derfor også anset for skattepligtig indkomst.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs korrektioner af virksomhedens resultat:
Samlet set fandt Landsskatteretten, at SKATs skønsmæssige forhøjelser var korrekte, da klageren ikke havde opfyldt sin bevisbyrde for nogen af de påklagede punkter.
NordsøfondenNordsøfonden leverer et overskud på 466 mio. kr. i 2017 og sikrer statskassen 1,6 mia. kr. efter et år præget af stigende oliepriser og historiske investeringsbeslutninger.
Skatteministeriet
Sagen omhandlede beskatning af en række indsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT havde modtaget kontoudtog, der viste både navngivne og unavngivne indsætninger samt store kontante beløb.
Klageren forklarede indledningsvist, at han som formand for en forening med tilknytning til Cameroun modtog penge på sin konto, som han udlånte til medlemmerne, ofte i forbindelse med visumansøgninger, eller formidlede pengeoverførsler til Cameroun. Han oplyste, at han ikke tjente penge på dette og ikke kunne dokumentere alle indbetalinger, da der ofte blot var tale om telefonisk advisering fra indbetaleren. Han havde heller ikke dokumentation for udbetalingerne.
SKAT modtog foreningens vedtægter, som viste, at det var en almennyttig forening med kulturelle og sociale formål, og at medlemmer skulle betale kontingent. Foreningen var registreret som frivillig forening hos Erhvervsstyrelsen, men dens CVR-nummer blev lukket i 2011.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 303 mio. kr. i første halvår 2025, hvilket er påvirket af reducerede bidrag til Afviklingsformuen og positive afkast på investeringer.
Ved et senere møde præciserede klageren, at indsætningerne på hans bankkonti intet havde med foreningen at gøre. Han hjalp fortsat personer med lån og overførsler, og de indbetalte pengene tilbage på hans konto. Han mente ikke, det var rimeligt, at han skulle dokumentere transaktionerne, da de var gamle, og det ville være dyrt at fremskaffe oplysningerne fra banken.
SKAT vurderede, at indsætningerne ikke vedrørte foreningen, og anså dem for skattepligtig indkomst for klageren. SKAT lagde vægt på, at foreningens vedtægter ikke nævnte udlån af midler, at der var uoverensstemmelse mellem klagerens titel (formand) og vedtægternes (præsident), at medlemskontingenter ikke syntes indbetalt til klagerens konti, og at der ikke var fremlagt regnskab for foreningen. SKAT havde dog fratrukket beløb, hvor der var en klar sammenhæng mellem indsætninger og efterfølgende hævninger.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med følgende beløb:
| Indkomstår | Forhøjelse (kr.) |
|---|---|
| 2010 | 611.179 |
| 2011 | 895.335 |
| 2012 | 437.765 |
| I alt | 1.944.279 |
Klageren appellerede afgørelsen og fastholdt, at sagsbehandleren havde misforstået hans forklaringer, og at det var umuligt og for dyrt at fremskaffe den krævede dokumentation for transaktioner, der var mere end fem år gamle.
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 114.240 kr. Beløbet stam...
Læs mereSagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019, basere...
Læs mereLov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Lempelse af transfer pricing-dokumentation, regler for udlejning af helårsbolig, godkendelse af patientforeninger m.v.)
