Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst frafaldet grundet salg af private aktiver

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 65.000 kr. og 80.000 kr. SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde haft nogen skattepligtig indkomst i perioden, og at det beregnede privatforbrug på ca. 67.000 kr. for 2014 og ca. 46.000 kr. for 2015 var uantageligt lavt. SKAT anvendte Danmarks Statistiks tal for husstandenes årlige forbrug som referencepunkt for skønnet, justeret for klagerens gældfri ejendom.

Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelsen og anførte, at han i hele sit voksenliv havde haft en lav indkomst og et tilsvarende beskedent privatforbrug. Han forklarede, at han havde finansieret sit forbrug dels gennem salg af private ejendele, som han havde samlet gennem 35 år (f.eks. kamerasamling, ATV'er, motorcykel), dels gennem kontante gaver fra sin mor. Klageren fremlagde dokumentation i form af annoncer, dags dato kvitteringer for salg og en bekræftelse fra sin mor vedrørende gaverne. Han argumenterede for, at SKATs anvendelse af Danmarks Statistiks gennemsnitstal var misvisende, da hans indkomsthistorik og livsførelse altid havde været sparsommelig.

SKATs ændrede indstilling

Under klagesagen ændrede Skattestyrelsen sin indstilling. Efter at have gennemgået yderligere dokumentation fra klageren, herunder købsbilag for nogle af de solgte effekter, fandt Skattestyrelsen det sandsynligt, at der havde været salg af indbo. Skattestyrelsen frafaldt desuden anvendelsen af Danmarks Statistiks tal og ville i stedet anvende satserne for rådighedsbeløb ved gældssanering til opgørelse af privatforbruget. På baggrund heraf indstillede Skattestyrelsen til, at de skønsmæssige forhøjelser frafaldtes, da privatforbruget blev anset for realistisk.

Klagerens repræsentant fremhævede, at når indtægterne fra salg af private aktiver (32.200 kr. i 2014 og 44.850 kr. i 2015) og kontante gaver fra moderen (16.000 kr. for hvert år) blev medregnet, var klagerens midler til rådighed henholdsvis 48.200 kr. i 2014 og 60.850 kr. i 2015. Disse beløb, sammenholdt med det beregnede privatforbrug, gjorde SKATs skøn urimeligt og uden grundlag. Det blev også anført, at ansættelsesfristerne var sprunget, da klageren ikke havde udvist grov uagtsomhed ved at undlade at oplyse om indtægter, der ikke var skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens supplerende udtalelse og fandt, at der ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Dette skyldtes, at klageren havde godtgjort, at de indtægter, der skulle forklare det lave privatforbrug, stammede fra salg af private formuegenstande og modtagne gaver.

Retten lagde vægt på følgende:

• Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Indkomst ved salg af private formuegenstande er dog ikke skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 5.
• Klageren havde fremlagt dokumentation for anskaffelsen af de solgte aktiver (ATV'er, motorcykel, kameraudstyr og båd), hvilket understøttede, at der var tale om private indbogenstande.
• Der var ikke grundlag for at underkende, at klageren havde solgt private aktiver for de oplyste beløb (32.200 kr. i 2014 og 44.850 kr. i 2015).
• Klageren havde modtaget kontante gaver fra sin mor (16.000 kr. i 2014 og 16.000 kr. i 2015), hvilket også bidrog til finansieringen af privatforbruget.

Landsskatteretten fandt, at når der blev taget hensyn til indtægterne fra salg af private indbogenstande og modtagne gaver, var der ikke belæg for at fastslå, at klageren havde haft yderligere skattepligtige indtægter. Der var derfor ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til den dagældende Skattekontrollov § 5, stk. 3.

Ansættelsen for indkomståret 2014 blev nedsat med 65.000 kr., og ansættelsen for indkomståret 2015 blev nedsat med 80.000 kr., hvilket resulterede i en indkomstforhøjelse på 0 kr. for begge år.